Camp BE Brejning Efterskole i Jylland

BE Camp 2024

Er du nysgerrig på efterskolelivet? Og går du i 6. til 9. klasse? Så er BE Camp den perfekte mulighed for dig i sommerferien! En hel uge dedikeret til at udforske, lære og opleve efterskolelivet på Brejning Efterskole.

Ugens program er sprængfyldt med aktiviteter og oplevelser, der giver dig en helt særlig smagsprøve på efterskolelivet. Vi lover, du får masser af sjove og lærerige oplevelser i alt fra undervisningen til det sociale samvær med de andre. Og hvem ved, måske møder du din næste bedste ven eller veninde undervejs!

Ugens program spænder fra undervisning i fagene fra vores forskellige linjer som gastronomi, adventure, outdoor, livsstil og kreativ til valgfag såsom sang, boldspil, lejrbål og kreativt - der er noget for enhver smag!

BE Camp 2024 ligger i uge 27 - fra søndag den 30. juni kl. 13.00 til lørdag den 6. juli kl. 11.00. Campen koster 1.730,- pr. deltager og er alt inklusive - fra aktiviteter til kost og logi.

Skal du med til BE Camp 2024? Tilmeldingen er allerede åben. Skynd dig at sikre din plads og få en uge fyldt med nye eventyr og venskaber på Brejning Efterskole.