Har du lyst til at lære kanoen bedre at kende og udvikle dine kanoskills, så får du muligheden her. Vi arbejder med forskellige tag, vendinger og redninger. I lærer at styre en kano alene og i samarbejde med en makker. Havet vil være vores hjemmebane, men vi vil også have tid til et besøg på åen, hvor lidt strømmende vand – og bagvand – vil blive vores legeplads.
Valgfaget er for dig, som har lyst til at lære kanoen bedre at kende og tør tage udfordringen op, når modvinden er stærk, og strømmen tager fat. Kano er et valgfag, hvor samarbejde og tryghed ved makkeren er i høj kurs.