Jeg er her, fordi jeg kramknuselsker efterskolelivet generelt, og den enorme frihed som livet på BE giver eleverne i særdeleshed. At forene den smukke natur, som omgiver skolen, med den ligeværdige samtale, vi udlever her, er ganske enkelt inspirerende.
Vi udlever, på mere end et plan, Christen Kolds tænkning om undervisning ”Et barn er ikke en flaske, der skal fyldes, men et bål der skal tændes”. Her på BE bliver der tændt mange mentale bål, og næsten lige så mange fysiske. Det er en fornøjelse at være en del af.
Henrik er viceforstander, studievejleder og underviser i valgfag.