Jeg elsker at være efterskolelærer. Dels fordi jeg aldrig ved helt præcis, hvad min dag bringer – og dels fordi det giver mig mulighed for at se flere aspekter af eleverne. Jeg ser dem udfolde sig fagligt i mine timer, og i fritiden kommer personligheden for alvor frem.
Det er skønt at opleve de unge mennesker, deres kreativitet og deres forskellighed komme til udtryk og være en del af den energi, som det afføder at være på skolen.
Christina underviser i dansk, engelsk, historie, boldspil og tegne-, male- og kreative valgfag.