Vi indtager Holland
Læner mig op ad Maja, kigger ud ad vinduet og smiler. Jeg kigger til siden og møder Thoras øjne. Bagved hende sidder Signe i gang med sin game-boy. Bussen starter, og vi er på vej. På vej mod Holland. Jeg har glædet mig, også selvom det ikke gik helt som planlagt, men pyt. Foran mig ser jeg vejen, inden jeg lukker øjnene. 10 timer er lang tid. Heldigvis er jeg sammen med de dejligste mennesker.
Lock-out’en kom på tværs
Planlægningen af vores udlandstur startede for længe tid siden. Det hele startede med en afstemning. Der var mange forskellige forslag til destinationer. Det endte dog med at blive Holland. Sammen med lærerne har vi længe planlagt turen. Gjort alt klar, så vi bare kunne tage af sted og have en dejlig tur. Desværre kom der en lockout i vejen. Intet er dog så slemt, at det ikke er godt for noget. Vi endte med at tage vores elskede Køkkendame Karin, pedel Stig, viceforstander Rasmus og forstander Jette, med i stedet. Selvom lærerne ikke var med blev det en fantastisk tur alligevel.
Fodboldtosser og solbrilleduller
”Skal vi ikke spille rundbold, Signe?”
”Jo, Maja. Helt sikkert!”
Vi ankom til et spejdercenter i Rotterdam her til formiddag. Vi har fritid og masser af plads til at boltre os på. Solen skinner, og samtlige Brejning-elever sidder enten og slikker sol eller leger med en bold. Jeg kigger mig omkring og smiler. Det er tidspunkter som disse, der er de bedste på Brejning.
Vi skulle bruge de første 2 dage på et spejdercenter i Rotterdam. Der var ikke planlagt forfærdelig meget, men det var også rart. Onsdag morgen tog vi mod Amsterdam – først var der dog et lille stop. Nogle skulle klatre, andre i zoologisk have eller på Madam Tussauds. Da vi ud på eftermiddagen var færdige, tog vi til indre Amsterdam. Her ventede fire flodbåde på os, som vi skulle bo på de næste tre dage. Vi sejlede til Haarlem, hvor flere aktiviteter ventede os, inden vi dagen efter sejlede tilbage til Amsterdam. Flodbådsturen er noget af det, der står klarest i min erindring.
Viceforstander med dansesko
Jeg kigger overrasket op. Foran mig, står min viceforstander, og danser. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal sige men vælger at følge resten af eleverne. Vi er flade af grin. Rasmus, der til dagligt er et alvorligt og professionelt menneske, står nu midt i flodbådens køkken, mens han danser og skråler. Vi har måske ikke verdens mest moderne båd men helt klart den sjoveste. Aldrig har jeg i hele mit liv grint så meget. Udlandstur med Brejning Efterskole er og bliver det bedste.