Vi gør det bare alligevel…

Rikke tager rullen med de sorte plastikposer ud af køkkenskabet og kaster den ud gennem rummet. Den ene sætter hun fast i vinduet. Den anden ende fastgør hun i døren i den anden ende i køkkenet. Vi tager hver noget af det sorte tøj og smider det over de udrullede sorte plastikposer. Sådan bliver meget mere tøj hængt op i køkkenet – over snor, poser, bord, stol, skrubbe og kost.

Når der ikke er mere tørreplads

Vi havde virkelig meget tøj, og det var alt sammen meget beskidt. Så med poser og tasker over skuldrene gik Levke, Rikke og Astrid ned i vaskekælderen for at vaske. Stemningen var helt i top, for tænk: Tre piger der SELV vasker tøj – det må vi sige til mor ☺.
Med fire våde vaske og ingen plads i tørrerummet (og en usikkerhed om, hvorvidt man ville kunne kende sit eget tøj, når man kom tilbage), kom det pludseligt, hurtigt og en smule lusket fra Rikke ”Vi hænger det bare op i vores kontaktgruppekøkken”.

Vi gør det bare alligevel!

Astrid spænede op til vores weekendlærer Ane, som sad inde i opholdsrummet Gimle.

”Må vi ikke godt få noget snor?” råbte hun, for hun var helt oppe at køre,
”Hvad skal i bruge det til?” Spurgte Ane stille og roligt.
”Vi skal bare hænge tøj op i kontaktgruppekøkkenet!” Sagde Astrid helt spændt.

Ane kiggede på hende og fortalte, at det måtte man ikke. Astrid var meget skuffet, for man bliver jo skuffet, når en god ide går i vasken. Derpå spænede Astrid tilbage ned ad trapperne for at fortælle Rikke og Levke den sørgelige meddelelse. Vi var allesammen helt nede, og jeg sværger på, at jeg kunne ane tårene i de andres øjne. Men så kom det igen en smule lusket fra Rikke,
”Vi gør det bare alligevel!”

Så vi skyndte os at fylde alt tøjet ned i en stor kurv, og listede op ad trappen. Vi kunne høre Ane inde i Gimle, så vi skyndte os så hurtigt vi kunne i håb om, at hun ikke ville få øje på os.

Fra køkkenhygge til tøjhelvede

Vores køkkener er normalt stedet for hygge, morgenmad, hvor man kan komme hinanden nær. Men nu var stedet for de sjoveste grin og den dårligste humor pludselig forvandlet til et virvar af tøj.

Vi gør det aldrig igen!

Da vi havde hængt alt tøjet op på vores helt egne hjemmelavede tørresnore, var vi endnu mere oppe at køre. Vores mission var lykkedes. Nu kunne vi liste ned og børste tænder og gå i seng. Der røg et par sokker ned fra plastikposetørresnoren, og vi skyndte os at samle dem op. Men idet den sidste sok var hængt op, kom Ane ind ad døren!

Rikke kunne se skrækken i de andres og øjne, og det var næsten svært at lade være med at grine, da Ane begyndte at skælde os ud. Hun bad os om at tage alt tøjet ned og hænge det op i den åhh så uhyggelige tørrekælder.

Hele denne vasketøjsmission skete dagen før vores kontaktgruppetur. Og vi sige jer, at vi var bange for, at vi ikke fik lov til at komme med. Så kommende elever og elever på BE14 hæng aldrig tøj op i kontaktgruppekøkkenet.