Verdens fedeste roomie

Jeg kan huske første gang, jeg besøgte skolen. Der fik jeg at vide, at de så vidt muligt sørgede for, at man fik en roomie der, mere eller mindre, var ens modsætning. På ”kommende elevers dag” blev jeg tilfældigvis sat sammen med Kathrine. Vi virkede ret ens og snakkede ret så godt sammen

Venskab fra starten

Da jeg kom hjem tænkte jeg, at det kunne være fedt at bo sammen med Kathrine, men sandsynligheden for det var nok ikke så stor. Ca. tre måneder efter starter vi på skolen, og på min dør står der: Værelse 45: Kathrine Sørensen & Line Helbo Olesen

Nu, små seks uger efter, kan jeg allerede sige, at alle de andre virkelig går glip af noget. For jeg har virkelig fået verdens fedeste roomie. Selvfølgelig ikke i bogstaveligste forstand – eller det vil sige, kun når vi virkelig fråder slik og sodavand selvfølgelig.

Vi snakker om alt. Virkelig alt. De første to uger, inden vi begyndte at have timer, brugte vi hele stilletimen på at snakke, snakke, snakke og snakke. Vi snakkede om alt fra oplevelser, familie og venner til forventninger, drømme og ideer. Vi har allerede fået lavet os en dårlig vane med, at snakke alt for længe om aftenen. Vi når i hvert fald at sige godnat fem gange inden vi sover. Vi griner rigtig, rigtig meget, og vi har den samme dårlige humor. Men vi er os gode til at brokke os over det samme og få vendt de ting eller personer der irritere os.

Da jeg var hjemme første gang, efter tre uger på BE, havde jeg så ondt i både kinder og mave. Jeg har aldrig smilet og grinet så meget og så længe af gangen, som jeg har på BE, med Kathrine.

Særheder

Vi kan ikke lide edderkopper, og har derfor haft meget sjov med at tvære dem ud på væggene langt efter sengetid. Vi har haft tandpastakrig og geografi undervisning, fordi Kathrine mente at det var for ringe, at jeg ikke vidste, hvor Gedser lå. Vi har set Disney klassikere da jeg lå syg. Kathrine har lavet et fint navneskilt til vores dør og jeg har købt et fint tekrus til verdens bedste roomie.
Vi har brugt en hel stilletime på at kaste vingummier op i luften og gribe dem med munden, vi har købt ind for over 200 kroner i sodavand, slik og kakao i vores Super Spar og sidst, men ikke mindst, så har vi transporteret et spejl på 50×80 cm ovenpå en stor vasketøjskurv, bag på en cykel, ned at den store bakke.

Ordet ’venner’

Til morgensamling en fredag, bad Mette os tænke over ordet ’venner’. Hvem vi rent faktisk havde brug for derhjemme, og hvem vi godt kunne tænke os at snakke lidt mere med, her på skolen. Allerede dér havde jeg Kathrine i tankerne, som én jeg havde brug for derhjemme.
Jeg tænkte, at hvis jeg tog på efterskole nu, så var hun én derhjemme, jeg ikke ville miste kontakten til.
Weekendvagten, Kasper Kiilerich, kalder os for “perleveninder på rekordtid,” og det er nok heller ikke helt løgn, at der er potentiale til, at vi bliver det. Vi er i hvert fald blevet rigtig gode veninder på meget kort tid.