Varm på is
Nogle elever havde med længsel set frem til skøjteturen, mens andre var lidt nervøse for at komme ud på den glatte is. De fleste viste sig dog at have godt styr på de skarpe skinner.
Af de stilsikre kan vi især fremhæve Chris, der dansede, hoppede og lavede piruetter på sine skøjter.
Mathilde havde også et godt greb i isen. Hendes elegance på skøjtebanen var en fryd for øjet.
Andre havde det lidt sværere. F.eks. var Sif ikke den mest øvede skøjteløber, men efter et kvarters tid var hun også varm på is. Sammen med sin kæreste Frederik skøjtede hun stille og roligt rundt på isen.
Det var ikke alle der ville stå på skøjter, så de sad og snakkede på sidelinjen. Men helt generelt hyggede alle sig og legede, på en tre grader varm vinterdag i januar.