Var det her det rigtige for mig?

Jeg havde tusinde spørgsmål i hovedet: “Vil jeg overhovedet passe ind? Kan folk mon li’ mig? Er det her det rigtige for mig?”

Mit hjem: Brejning

Efter et halvt år kan jeg med god ro sige, at Brejning Efterskole er lige noget for mig. Jeg har fundet et sted, hvor jeg kan være sammen med mennesker, som holder af dig, præcis for den du er. Hver dag bliver du mødt af mange smil og knus – selv på en regnvejrsdag, hvor morgensamlingen er rykket ud på skolens multibane.  Ja, så står vi på rækker og danser, smiler og griner, imens regnen siler ned.

Der er dage, hvor vi sammen laver mudderkrig, ligger i bunker på græsplænen eller sover under åben himmel, i mens vi kigger på stjerner. Alt sammen er en del af Brejningfælleskabet – Brejningfølelsen. En ting som jeg for alt i verden, også når det sidste halve år er gået, ikke kan undvære.

Det store spørgsmål…

Hvad er så det vigtigste, jeg har lært på det her halve år af min tid på Brejning Efterskole.  Jeg har lært, hvad det vil sige at være en del af et fællesskab, som er fyldt med rigtige og ægte venskaber. Venskaber som forhåbentlig holder hele livet. Jeg har udviklet mig meget personligt – det er svært i dag at kende pigen på kontaktgruppebillede,  som blev taget den allerførste dag. Jeg er blevet langt mere selvsikker og ansvarsbevidst – men også meget mere glad og udadvendt. Jeg har fået masser af succesoplevelser og bekræftelser på, at ”man kan, hvad man vil”.

Heldigvis et halvt år endnu

Men jeg kan ånde lettet op, for der er heldigvis lang tid.  Flere måneder endnu vil jeg være omgivet af skønne mennesker fra tidlig morgen og til sen aften. Der er masser af timer fyldt med grin, lange snakke, film, kage, dans, sang, fælles tandbørstning, kram og ture til fjorden. Jeg kunne blive ved med at nævne ting, som jeg elsker ved at gå her, men mest af alt er Brejning Efterskoles 17. årgang – BE 17 – noget helt specielt, og noget jeg ikke kan være foruden.  Et rigtig godt halvt år er gået, og et mindst ligeså godt ligger foran os.