Vågn op, stå op, morgenrute

BUF

Et er at gå morgenruten til hverdag, når man er træt og bare gerne ville ligge i sin seng. Men at gå den kl. 11:00 om aftenen, når man er bundet sammen med sin veninde – tysktalende. Og så med en refleksvest hevet ud over hele baduljen, så man ligner et monster med 3 ben – det kan godt se meget komisk ud – nej, det er ret komisk. En bil har allerede kørt forbi – dyttet af os, og rullet vinduet ned for at høre om vi nu var okay. ”Jaja” svare vi på det mest gebrokne tysk, for vi er midt i Brejning Udfordringen – og vi må kun tale tysk.

Der går vi så, fnisende og med munden fuld af slik. Da jeg stopper pludselig op ”Anne Mette har du hørt?” siger jeg på tysk, hun kigger mærkværdigt på mig, hvad har hun nu fundet på – hende den binde gale… vi stiller os midt på vejen, og kigger op på himlen ”har du hørt stilheden?”

Vi går hver morgen

Morgenruten er ca. 1,2 km. Det er ikke langt, men det er nok til at man lige kommer ud og får noget frisk luft. Vi går morgenruten hver morgen – undtagen i weekenderne. Nogle løber, andre går, der er intet krav om at man skal være i en særlig fysisk form, det vigtigste er bare at man kommer ud og nyder den friske luft, høre fuglene kvidre, og ser solen stå op ude over fjorden.

Et magisk øjeblik

Helt stille står vi der i mørket, og lytter – lytter til ingenting. Det er en uvant lyd for mig, jeg er vandt til København og myldre veje, eller for den sags skyld en efterskole fyldt med 100 elever. Og det er derfor jeg nyder morgenruten. Jeg går som regel arm i arm med min nabo Mathilde – for mig er det morgenruten i en nøddeskal. Det er lidt som om at min morgen ikke rigtig er startet, hvis jeg ikke kan få lov til at gå der sammen med Mathilde. Vi taler om alt fra pære/banan yoghurt, til spejderløb. Det er en ny oplevelse hver gang. Jeg nyder i fulde drag hver morgen, og hver tur – også denne aften med Anne Mette. Selvom det besværligører det en del, at vi er bundet sammen. Det er som om at morgenruten har sin magiske effekt – man er altid en smule gladere når man kommer tilbage igen. Jeg vil helt sikkert savne morgenruten når jeg stopper på BE. Sådan er det med de fleste ting, og det er jeg egentlig nok meget glad for.