Ubetinget kærlighed og sultne morgener
Del”Er det ikke drengenes uge til at hente maden?”, spørger Thora irriteret og går ind til drengene – kampklar som altid
De havde glemt det. Det gør vi stadigvæk efter otte måneder på skolen. Så må Jon få det lange ben foran og spurte over efter maden. Ærgerligt, at vi igen ikke når at få det lækre pikantost… Vi skynder os ud i køkkenet og spiser ellers som alle de andre kontaktgrupper. Dagens spændende oplysninger kommer på bordet – alt fra rosiner til eksponentiel vækst bliver diskuteret.
Styr på kontaktgruppeturneringen… eller?
Det er mandag, og kontaktgruppeturneringen venter. Vi skal præsentere et skuespil. ”Skal vi ikke bare udskyde forberedelserne?” bliver der sagt ved morgenmaden. Alle nikker. En kollektiv beslutning er hermed taget. Timen før turneringen bliver der til gengæld gået til den midt i elevbygningen. Engen er altid klar på at tage lidt pis på hinanden og på de udfordringer, konkurrencer og alt andet, vi møder på Brejning. Det resulterer i, at vi har udklædt os i det mest mærkværdige, grimme og ikke mindst pinlige tøj, man vil kunne forestille sig. Vi vinder godt nok aldrig de dumme turneringer – men pyt med det – forberedelserne alene har fået os til at græde af grin!
Elsker at drille hinanden
Der er altid energi i Engen. Vi er ikke bange for at drille hinanden med koldt vand, fangelege eller låse hinanden ude på toilettet. Vi elsker hinanden, og det ved vi alle sammen er gengældt, fordi vi netop er denne lykkelige familie, der altid passer på hinanden.
Engen er en ting ved efterskolelivet, jeg er ekstremt glad for. Jeg er overrasket over, hvor stærke bånd, man kan danne over en så kort periode. Det er klart, at uden dem, ville jeg mangle en stor del af mig selv på Brejning Efterskole.
