Tenorstemmer i mørket
DelHerfra er der normalt udsyn til det idylliske billede af vores pioneringsindbydende mark og den kajakbærende fjord. Men i aften består den kun af 12 pandelygter rettet direkte mod elevbygningen med adskillige værelsesvinduer åbne. De eneste lyde, der nu toner gennem natten, er et dusin tenorstemmer, som danner den efterhånden velkendte ørenmelodi til den musikalske gennemgang af den sovjetiske historie.
Samfølelse, skepsis og spænding
”Rikke, vær klar ved dit vindue i aften kl. 22.10 – det bliver storslået”. Martin overbringer beskeden til alle, der passerer ham på sin vej, uden yderligere uddybning men med et forsøg på at undertrykke den presserende entusiasme. Skeptiske og forvirrede kigger Bertram og jeg på hinanden med utallige ubesvarede spørgsmål: Hvad har de nu fundet på? Er det overhovedet legalt i lærernes optik? Hvilken boldgade er vi lige i? Efter tavs kommunikation enes vi om at se begivenheden an med udtrykt spænding.
Stemmer i stilheden
Min roomie og jeg sidder i vores vindueskarm, som har sikret vores værelse stor popularitet blandt vores efterskolekammerater, på grund af madrassen, der har udskiftet Thermarest Z-lite liggeunderlaget samt de store, lilla pudder, som hører hjemme hos bedsteforældre. Indpakket i dyner og med en indforstået stilhed læner vi os skiftevis ud af vinduet for at høre ordene til ”God Save the Queen”.
Christian IV banker på
22.09. Værelse 8 er badet i rod. Bøger, papirer, en flere-dags-tøjbunke og to uredte senge er det første indtryk, øjnene hæfter sig ved. Min krop næsten trækkes til sengen, som jeg husker som blød, varm og …
”Kong Chriiistian stod ved høøøjen mast …”
Ved den forglemte genkaldelse af tidligere grublerier og interesse springer Ida og jeg op ad sengene med fornyet energi, helt udhvilede af den hjertestartsbankende overraskelse. Et kvart sekund senere er vinduet åbnet, fleecerne i brug, dynerne hentet og pandelampen parat til 20 minutters eksklusiv koncert med tenorkoret – som det kun kan ske på BE.
