Syg på den helt forkerte dag
DelJeg vågner med ét efter en noget urolig søvn, og sætter mig op på sengen. Det første der rammer mig, da jeg kan mærke at min krop ikke er frisk, er: ”JEG KAN IKKE VÆRE SYG!” Men tanken er ikke passeret, før jeg hænger med halvdelen af min krop ud over sengekanten og kaster op.
”Jeg kan bare lade være med at sige noget til nogen, og bare stå op i morgen og være klar,” tænker jeg. Men det er for sent – min ene roomie er vågnet og på vej ud af døren efter en lærer.
Flere måneders forberedelse
Alt det sker natten før BEAR – Brejning Efterskole AdventureRace. I flere måneder havde jeg siddet i koordinationsgruppen for BEAR og skulle nu, sammen med de andre elever, få dagen til at fungere. Men nu var jeg syg og måtte ikke stå op. Men jeg kunne da ikke bare ligge her en hel dag, når alle de andre skulle knokle så meget for vores arrangement.
Det banker på døren og Rie – den ene Outdoorlærer – kommer ind for at høre hvordan jeg har det. Og jeg kan jo kun fortælle, at jeg får det bedre hver gang jeg har kastet op. Men også at jeg virkelig er ked af, at jeg skulle ligge her. Hun siger til mig, ” hvis du får det bedre, kan du bare komme ned og snuse lidt til det hele”. Og stædig som jeg er, går der ikke mere end 10 minutter før jeg vakler ned ad trappen, med den ene tanke i hovedet: ”Hvis jeg skal kaste op, må det være i en busk.”
Opmuntrende kommentarer
Alle smilede og kom med en masse opmuntrende kommentarer om hvor sejt det var, at jeg stod op og deltog så godt jeg kunne. Jeg synes egentlig også selv at det var lidt af en bedrift, at jeg med stædighed kunne deltage til både velkomst og under en del af løbet i HQ (hovedkvarteret). Men måtte holde pauser undervejs og efter præmieoverrækkelsen måtte jeg tilbage på værelset, og ligge i sengen resten af dagen, så jeg kunne blive frisk igen.
