Stjerner i sneen og tis i knæhaserne

Cecilie (alias Cecil) og jeg står og fniser i sne til op over anklerne, med hver vores lilla silikone tissetragt, da Rikke kommer løbene:

“Jeg har kameraet med,” triumferer hun. Vi står bag cykelskuret, med udsigt ud over Vejle Fjord og en smuk og snedækket mark. Det ligner et idyllisk sort/hvid-billede fra ”dengang far var dreng”.
Så starter vi. Halvfrosne fingre knapper bukserne op og en del tid bliver brugt på, at få tissetragten sat på plads.

“Ej, jeg ved altså ikke om den slutter tæt nu. Hvad nu hvis jeg tisser på mig selv?,” siger jeg lidt skeptisk, men kan alligevel ikke lade være med at smile af situationen.

Cecil har problemer med at komme i gang med processen – hun kan slet ikke tisse. Pludselig får hun også andet at tænke på, for Rikke hviner højt af iver, da en tynd gul stråle rammer sneen. Jeg er første kvinde over startlinjen. For første gang i mit 15 år lange liv, står jeg op og tisser i den fri natur – og så oven i købet i sne! Jeg prøver at skrive et ’T’ i sneen, imens Cecil også er blevet klar til kamp og også begynder at tisse.
“Det ligner faktisk en stjerne, Thit,” siger en grinende Rikke, der filmer min gule kreation i sneen.

Tissetragten og feministisk ”tom boy”

Første gang jeg hørte om en tissetragt, var i forbindelse med Roskilde Festival. Et panel af kvinder testede engangstissetragte af pap, så de slap for lange toiletkøer, kunne stå op og tisse og var på linje med mændene. Da jeg senere hørte om tilsvarende tissetragte i genbrugsmateriale, følte jeg en øjeblikkelig trang til at eje sådan en. Den er da uundværlig! Jeg vil aldrig mere misunde drenge og mænd, for at kunne lyne bukserne ned hvor som helst og når som helst. Som den moderne og selvstændige unge kvinde jeg nu er, er jeg gået et skridt nærmere ligestilling. Haha! Hankønsvæsner kan ingenting, jeg ikke kan!
Jeg nød feminismens søde hævn, så længe det varede…

Ad, advr og våde baglår

Netop som det går godt med vores snetiseri, kan jeg mærke noget meget vådt og varmt i min højre knæhase,“Fuck, jeg tisser. Og det hele ryger ned i mine bukser. Ad,” piber jeg og er meget glad for, at alle andre end Rikke og Cecil har noget mere fornuftigt at lave end at kigge på mig lige nu.

Det løber varmt og lidt klistret ned af mine lår og underben og snart kan jeg også mærke lidt fugt i den ene strømpe. Hvis vi havde det sjovt før, ja, så har vi det hyleskægt lige nu. Rikke er næsten ude af stand til at filme af latterkramper, jeg skriger af grin, og Cecil tisser og tisser. Da vi begge er løbet tør for tis, undersøger vi nøje vores tissemønstre i sneen. Mit ligner stadig en stjerne. Cecils er en del større og ligner ikke så meget andet end tis i sne.

Vellykket eller ej

Missionen er overstået. Om det er vellykket kan vel diskuteres, men hvor har vi haft det sjovt. Jeg er ved at forklare Rikke, hvor hun kan hente et par rene bukser til mig, da Thomas – en anden elev – kommer ud af bygningen bag os. Selvom vi har fået bukserne ordentligt på igen, vækker vi opmærksomhed med vores lilla ’tissetragte’ i hænderne. Han forsøger at gætte hvad det er vi har gang i, men ender med at smutte afsted med et lille smil i mundvigen. Han så vist godt de gule pletter i sneen.