Projektleder, stress, pres, panik, fedt
Del“Hvorfor meldte jeg mig til det her?” Det er nogle gange hårdt at være projektleder. Bare spørg Mathias…
Tre 7. klasser fra Kirstine Seligmannskolen i Vejle er inviteret til naturforedrag på Brejning Efterskole. Foredraget er vildt kedeligt, og eleverne fortryder hurtigt, at de er taget med. Lige med et dukker en mand op på lærredet. Han er mafiaboss og skal bruge 7. klassernes hjælp. Ind stormer hans håndlangere. I et kaos af røg og blinkende lys genner de eleverne ud på en mark, hvor de skal testes på fysik og klogskab under hårdt tidspres.
Da testene er ovre skal eleverne for alvor til at hjælpe mafiaen
En fantastisk mulighed
Som elev på Brejning Efterskole kan vi tage en projektlederuddannelse. Det gør vi ved året igennem at gennemføre en masse projekter og løbende få nogle værktøjer, der kan hjælpe til at gøre projekterne bedre. En god blanding af læring og erfaring.
I begyndelsen af skoleåret fik vi valget i mellem tre projekter, som vi skulle stå for. Det ene projekt var ”Ud i naturen”, som Brejning Efterskole skulle gennemføre med friluftsrådet og Det Danske Spejderkorps. Ideen var, at vi skulle give en flok unge mennesker i alderen omkring 7. klasse en naturoplevelse. Og vi, der meldte os til det, blev enige om at lave et natløb for dem. Et natløb med mafia, stoffer og politi.
Planlægningen
Da jeg sagde ja til være projektleder for natløbet, havde jeg ikke forestillet mig, hvor meget der var i det.
Vi havde delt os op i nogle arbejdsgrupper – fx. historie, poster og kontakt. Jeg havde sagt ja til også at planlægge poster men fik ikke lavet så meget som én. Der var hele tiden folk, der spurgte om ting, andre ting at ordne og… ja. Når man sidder øverst i et projekt, skal man bare sørge for, at der er styr på alt.
Det kan til tider godt være meget hårdt, og man kan blive meget stresset og presset. Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har tænkt ”Hvorfor meldte jeg mig til det her?”
Men når man til sidst ser projektet blive til virkelighed, får ros af kammeraterne og lærerne på skolen, og når deltagerne kommer over, giver hånd og siger ”Tak, det var super fedt” … ja, så bliver man meget glad og indser, at det er superfedt og megasjovt at være projektleder.
