Projektledelse – fedt eller farligt?
Projekter kan være overvældende – især det med at skulle tage hele ansvaret. For hvem ved, om det hele går galt og ender i vasken? Det er nogle af de tanker, der flyver gennem hovedet på mig den morgen. Vi sidder alle spændte i Yggen. Mobilerne er for en gangs skyld pakket væk, og en stilhed har bredt sig i lokalet. Kun afbrudt af, når en elev rører på sig i stolen. Alle sidder bare og venter. Venter på, hvad dagen vil bringe.

Projektlederne Hannah og David ovenpå et vellykket forløb – med et par bump på vejen.
Dagene er taget ud af skemaet og erstattet med projektdage. Her på skolen spiller ledelse jo en stor betydning, og det lærer vi elever blandt andet gennem ved selv at prøve at lede. Det var, hvad vores viceforstander fortalte, da han præsenterede projekterne, man kunne arbejde med.
- Udlandstur: Hele skolens rejse til udlandet
- Forældreweekend: En hyggelig dag for skolens forældre
- Energiprojekt: Hvordan sparer skolen penge på vand og el?
- Skovprojekt: Hvordan gør vi skoven omkring skolen mere indbydende at være i?
- Lokalprojekt: At planlægge en sjov dag for en børnehave
Så blev dagen skudt i gang
Så er morgensamlingen ovre, og alle strømmer ud af Yggen, ud til en dag langt væk fra det sædvanlige. Jeg bliver siddende i Yggen sammen med en stor håndfuld andre elever. Sprogprojekt står der med store bogstaver på tavlen. Vi skal planlægge hele skolens rejse til udlandet. Vores lærer kommer ind og sætter os i gang. ” Vi skal have fundet en projektleder, før vi går i gang”. Alle der havde mod på opgaven kunne melde sig, og så skulde der udvælges 2. Først virkede det lidt afskrækkende. Det var jo en stor opgave for mange elever, men alligevel er året på efterskole jo et år med nye udfordringer. Så jeg meldte mig alligevel til opgaven.
Sælg dig selv
Vi blev derefter trukket til side én for én, og blev udspurgt om vores styrker og svagheder, når det gjaldt ledelse. Det var en fed oplevelse at skulle finde sine kompetencer frem og præsenterer sig selv, og hvorfor man havde valgt opgaven – lidt som en mini jobsamtale. Efter en kort pause skulle de 2 projektledere så vælges. Der gik et lille sug igennem mig, da mit navn blev råbt op. Nu var opgaven min. Jeg fik ansvaret for, at skolen fik en fed tur.
Da projektlederne først var valgt begyndte forløbet, Det næste der skete var at finde undergrupper til at holde styr på områder som mad, transport, information til resten af skolen og en masse andre. Som eftermiddagen skrider frem begynder folk at indhente tilbud fra busselskaber og finde aktiviteter, og en masse projektledelsesredskaber blev også taget i brug og arbejdet med.
Panikken bredte sig
Alt havde kørt lige indtil, vi nåede frokosten på den anden projektdag. De aktiviteter, der var blevet fundet til turen, var sæsonlukkede, og busturen var længere end forventet. Da først folk hørte rygterne om de ændrede planer, bredte panikken sig. Ville turen blive til noget? Skulle vi nu skifte land? Vi som projektledere blev presset på vores kompetencer og frustrationsrobusthedskompetencen fik vi i hvert fald også brug for.
Men det gik. Efter en omgang krisemøder og en solid tidsplan faldt folk til ro og kom tilbage til arbejdet.
Hvis bare man vil, så går det nok
Derefter sad mig og den anden projektleder, David, tilbage, helt lettede og kiggede på alle de opgaver, vi havde haft om ørene hele dagen. Vi fik øjenkontakt og begyndte så at grine. Grine over den lidt halvstressede dag, som vi endelig havde fået styr på. Alt forvirringen var nu bragt til orden, og det lettede. Lige da vi sad der og grinede, var det som om, der faldt en sten fra mit hjerte. Det havde været 2 mega fede dage, og det er helt sikkert ikke sidste gang, at projektledelse skal prøves af. For jeg havde jo haft lidt bekymringer for, om jeg kunne løfte opgaven, og sådan, ved jeg, flere har det med projekter. Kan man nu også klare det? Og kommer det til at gå? Så man skal helt bestemt ikke være bange for at kaste sig ud i det, selvom det til tider kan være lidt stresset.
Men det gik jo alligevel, og jeg glæder mig virkeligt til at arbejde videre med det – så vi alle kan få den bedste tur til SLOVENIEN.

Hannah og David ovenpå et vellykket forløb