Poetry slam!
Eleverne har I flere timer siddet klistret sammen i Yggdrasil, mens Torben og Lasse – Danmarks dygtigste inden for kunsten – har rablet en masse ord ud så hurtigt, at det kun er kvikke Brejning-elever der kan følge med. Men inden aftenen er ovre, skal eleverne selv prøve kræfter med digtens kunst.
Lasse og Torben fyrer nogle sindssyge “savlet-løber-hos-piger” og “øjenene-er-ved-at-trille-ud-af-hovedet-på-drengene” -digte af og prøver ellers at lære os et par tricks. Det er vanvittigt, som de kan. Deres digte er både fyldt med mening, men også skøre facts
Poetry slam… Hvor svært kan det være?
Det er en stor opgave, vi er blevet bedt om at løse: At digte et killerdigt på røvkort tid, og så lige smutte op under spotlightet og fyre det af på under et par minutter foran hele skolen. De fleste elever ville nok tænke: HELL NO! Eller ryste i bukserne af skræk, men som de modige Brejningelever vi nu engang er, er dét selvfølgelig ikke tilfældet hos os. Vi hæver øjenbrynet, grifler et par stikord ned, og kaster os så ellers bare ud i det. Herre Gud, vi har jo lige set Lasse og Torben gøre det? Hvor svært kan det være?
Gummiænder, flip out og nogle lidt dybere digte
Helt let viser det sig dog ikke at være. Men op foran hele skolen troner den ene Brejning elev efter den anden, og digtene er ikke så ringe endda.
Ordene bliver slynget af sted, og den får ikke for lidt. Hvem vidste f.eks. at det var muligt at skrive et halvt digt om en fucking gummiand? At det kunne vække stor jubel, at høre Rasmus snakke om en hat med en propel? Eller at Jacob kunne blæse alle tilbage i salen ved brugen af sin stemme, da han startede sit digt med at flippe ud og fange alles opmærksomhed. Der er alle slags digte, folk føler sig modigere og modigere, og flere og flere digte kommer på banen. Både digte der høre til den mere dystre kategori, mens også digte om farver, positivitet og det at leve i nuet, kommer til sin ret.
Champions efter en enkelt aften?
Hvem ved, måske er den næste Danmarksmester gemt her i blandt de bebumsede, støjende og lidt for kæphøje teenagere? Men nu er kloken næsten 22, og alle champions har jo brug for deres søvn. Så aftenen slutter, og alle triller trætte i seng. Pigerne, for måske at drømme om sig selv med en stor pokal og en sød poet ved deres side. Drengene, for måske at drømme store verdensdrømme om poetry slam.. Og lækre damer?
Jeg håber, at du min artikel nød,
Måske du syntes, at den var sød?
Men nu er artiklen altså slut,
Så jeg vil nu til at fut,
I seng på værelse 30,
…Og det er der sgu ikke noget der rimer på!