Pigernes hemmelighed
Døren lukkede og Mette begyndte at snakke. Vi var alle helt vildt begejstrede, og med på idéen om, at drengene intet måtte vide. Dæknavnet blev: ”Mette holder dildoparty for alle pigerne”.
Sandheden
I virkeligheden var det en tur til The Body Shop i Vejle. Her ville vi piger blive de smukkeste tøser i DK. Så med taskerne over skulderne, solbriller i håret og shorts, gik bussen fra Brejning til Vejle. Der blev snakket om alt mellem himmel og jord – alt om vores dejlige år her på efterskolen.
Vejle
I The Body Shop blev vi mødt med åbne arme og glade smil i døren. Hver og én blev vi placeret i makeup-stolen. Uden at kunne se os selv i spejlet, blev vi alle forandret fra efterskolepiger, uden den vilde makeup, til party- og hverdagstøser. Sikke en dejlig oplevelse, her hvor året på Brejning lakker mod enden.