At overvinde sin frygt for hjemve
Jeg havde længe overvejet, om jeg skulle prøve at blive på skolen i en weekend, men jeg var samtidig også bange for at jeg ville få for meget hjemve.
I weekenden fra den 30. januar til den 1. februar havde vores weekendlærer Ane vagten, og hun havde lagt op til et stille og roligt program. Så jeg blev derfor enig med mig selv om, at det var nok meget passende at få det afprøvet. Jeg blev på skolen – og ja, det blev selvfølgelig en super hyggelig weekend, hvor det gik meget bedre end forventet.

Elevbygningen set fra fjordsiden. Her er der næsten altid lys i vinduerne – også i weekenderne.
I kan sagtens tage hjem mor og far
Fredag og lørdag var der forældresamtaler på skolen. Fredag kom mine forældre. Men selvom jeg var bange for at få hjemve, kunne jeg stå med en rigtig god fornemmelse i maven og sige til mine forældre, at ”nu venter weekenden på efterskolen for mig. I kan sagtens køre hjem.”
I hvert fald én weekend mere – nok mange flere
Jeg er nu nået dertil, hvor jeg er sikker på, at jeg i hvert fald skal blive skolen en weekend mere. Jeg kan godt være lidt ked af, at jeg ikke har troet på, hvad mine forældre har sagt til mig siden skolestart – at jeg skulle prøve at være på skolen i en weekend. Med under et halvt år tilbage, kan jeg godt se, at jeg burde være blevet på skolen i mange flere weekender. Men så havde jeg jo også vidst, hvad jeg ved nu, hvor fedt og hyggeligt det er.