OSOen er over os
Søndag aften. Oven på to hektiske uger med brobygning, er alle ved at vende hjem til skolen. Folk er trætte, men Gimle – elevrummet i hovedbygningen – summer stadig. Der bliver hvisket i krogene: ”Hvad er OSO?”, ”Hvad skriver du om?” Det er helt sikkert; den Obligatoriske Selvvalgte Opgave – OSO’en – er over os. Mange går tidligere i seng for at lade op til morgendagens udfordringer.
Morgenstund har OSO i mund
Næste morgen virker det i begyndelsen som om, alt er normalt. Man vågner, som man plejer, man løber, som man plejer, man går til morgensamling, som man plejer, og vejret er stadig gråt. Men i stedet for Sørens (vores lærer) filosofi-lektioner eller Ries (en anden af vores lærere) stammedans, er temaet for morgensamlingen byttet ud med noget nyt. Nemlig, milepæls-planer og andre redskaber til den nu meget nærliggende OSO-opgave. Efter morgensamlingen er vi alle som skudt ud af en kanon, væk i alle hjørner af de gamle bygninger. Det er som om, hele skolen blev lukket af. Alle sidder på deres værelser med hovederne fyldt med uddannelsesveje og fremtidsplaner.
100 ord bliver nemt til 200
Efterhånden som den første dag skrider af sted, bliver øjnene trætte, og ryggen svajer. Jeg ser på klokken og derefter på min tidsplan – det er endelig tid til pause. Ud af det dunkle og varme klasselokale. Ud til de Brejning-mennesker, jeg allerede savner. Hurtig mad og en hurtig sludder for en sladder – og så ind tilbage til computeren igen. Det næste stykke tid klikker tastaturet hastigt. Lige så stille bliver 100 ord til 200 og 200 til 3000, mens vejret stadig er gråt.
En hård dags arbejde er forbi. Tilbage på det gamle værelse strækker min roomie og jeg os så meget, at sengene knirker.
Dagen var ovre, men ugen var først begyndt
Efter en hel uge med OSO sidder jeg nu her og lægger den sidste hånd på min opgave. I alt er det blevet til 13 sider, et dias og snart denne artikel. Jeg tror ikke, at jeg er den eneste, der faktisk har nydt at lave OSO her på Brejning. Jeg føle, at denne uge, bag det kunstige lys fra computerskærmen, har oplyst min uddannelsesvej, som nu ligger meget tydelig foran mig.