Og udlandsturen går til…

Vi sidder alle sammen i spænding og venter på, at Lars fortæller, hvor vi skal hen. Der er en helt anden stemning i Yggdrasil end der plejer. Nemlig overhoved ingen larm, selvom vi er 115 mennesker samlet. Der er fuldkommen stille og alle kigger spændt på Lars…. og turen går til Irland. Der udbryder klapsalver og vild jubel i hele salen. Og jeg er på den ene side glad, men på den anden side møg-ærgerlig.

De sidste to dage har jeg arbejdet på udenlandsturen, hvor min gruppe arbejdede på en tur til Frankrig. Vi har kæmpet i blod, sved og tårer for at få sat en tur op der både er fed og realistisk. For det er overraskende svært at finde ud af fransk hjemmesider. Specielt når de kun står på fransk.

”Bonjour, je m’appelle Emma. Je represente un école située en Danemark. Tu parles anglais?” hakker jeg mig igennem på fransk. Hun svarer heldigvis tilbage med et Oui, og jeg sukker lettet op over ikke at skulle bruge mere af mit franske og fortsætter på engelsk: ”Do you have room for 120 people riverrafting?”

Det er ret svært at få sådan en tur op at stå. Det kræver at man finder hoteller, aktiviteter og transportmidler der lige kan have plads til 120 mennesker og stadig er inde for et fornuftigt budget. Det kræver at man skriver mange mails og ringer rundt for at hente tilbud ind, og for at høre om der egentlig er plads.

På et tidspunkt blev vi nødt til at ringe til BM (fransklæren) – som ikke var på arbejde. Problemet var at vi skulle høre et fransk youth-hostel om de kunne give os et specielt tilbud – nu når vi var 120 mennesker.  Og når vi ringede til dem snakkede telefonsvaren bare en mase hurtigt fransk og så lagde den på, selvom deres hjemmeside var på engelsk. Det blev efter noget kæmpen oversat til at man skulle ringe i åbningstiden, altså mellem 10 og 14. Klokken var 12:20.

Det vi forberedte os til var fredag, hvor hele skolen skulle stemme om hvor vi skulle hen på udlandstur. Vi skulle op foran hele skolen og fortælle hvorfor vores tur er den aller fedeste. Det var der også 5 andre grupper der gjorde. Alle har så om fredagen mulighed, efter foredragene, for at rangliste de 6 forskellige destinationer for 1-6 efter hvad man helst vil.

Vi tog frokosten med op i Thor, så vi kunne knokle. Skippede pauserne for at kunne knokle. Men alligevel var det ikke nok. Faktisk var jeg lidt glad for at vi skulle til Irland, for det lød som en helt vildt fed tur…. men jeg havde bare knoklet sådan for at komme til Frankrig.