Når køkkenet går i kage
DelDet virkede som en helt almindelig tirsdag aften. Dem har vi efterhånden oplevet et par stykker af, men den her tirsdag ender som meget mere end det.
Efter stilletimen, kommer vi alle ud. Stemningen er lidt blandet, nogle har sovet og er stadig ikke helt vågnet endnu, andre har været lige ved at eksplodere på grund af en tyskaflevering til i morgen. Mens et par enkelte kommer jublende ud efter at have besejret roomien i kortspil.
Stemningen begynder at blive bedre, og vi danner en klump på gangen. Inde i klumpen bliver der snakket lystigt, og pludselig er der en, der får den knaldgode ide: Vi da skal bage en kage.
Men stadig lidt trætte oven på stilletimen, synes vi, at planen om en kage er lidt langt ude i horisonten. Men til sidst bliver vi dog overtalt til at gå med i køkkenet.
Arbejdet skrider frem
Da vi kommer ud i det lille køkken, bliver alle opgaverne fordelt. Signe rører dejen sammen, Hjalte smelter margarine, jeg måler af og laver glasur, mens Jakob ruller sit lille mobildiskotek i form af en tablet og en lille højtaler ud.
Der er ikke ret meget plads i det lille køkken, men det skal ikke stå i mellem os og en superlækker drømmekage. Hyggen spreder sig langsomt, som arbejdet med kagen skrider frem.
Musikken bliver også fundet frem, og der bliver skålet med på alle klassikkerne fra Rasmus Seebach, og det lille rum bliver konstant fyldt op med på skift, latter og sang.
Det handler om at være hurtig
Da kagen bliver færdig, er der ingen tid til spilde. Kagen når ikke engang at blive i nærheden af kold, inden den første halvdel er væk. Det lille rum som i forvejen var godt fyldt, bliver overrendt med elever fra resten af skolen, der har ladet duften forføre dem hertil.
Efterhånden som kagen bliver spist, går det op for én at i virkeligheden, ender det hele som en rejse, hvor kagen var målet, men rejsen i sig selv var bedre end kagen.
