Morgenhår og gøglet beklædning

Klokken er kvart i morgenløb, og jeg gnider mig i øjnene. Kira min rumse (værelseskammerat) er allerede ude af sengen og i færd med at tage tøj på. Hun kigger på mig med et forfærdet blik, og i næste sekund knækker hun sammen af grin.

”Wow Petra!” udbryder hun, mens hun kalder på de andre fra Dalen – det her skal de også lige se.
Jeg ser på mig selv i spejlet. En ordentlig bunke rodet hår med et ansigt under sig kigger tilbage på mig. Det var altså morgenhåret, hun refererede til.

Dyrene på Brejning

Om få minutter er der onsdagskage. Man kan nærmest fornemme, hvordan alle eleverne trækker hen mod spisesalen, Valhal. En giraf kommer gående ned ad trappen og følger mig på vejen. Inde i Valhal er det meste af skolen allerede i gang med at fortære føden. Vi splitter os, giraffen går ned i den anden ende, mens jeg sætter mig til bords hos flodhesten.

Man bliver grimmere og grimmere

I starten af skoleåret, da det hele var nyt, kunne man ikke huske navnene på alle de fremmede mennesker, der rendte rundt på skolen. Hele tiden var der et nyt menneske at snakke med og til at forsøge at danne et godt førstehåndsindtryk med. Derfor satte man håret og gik i rent og nogenlunde pænt tøj.

Nu sker det kun en sjælden gang i mellem. Folk er blevet trygge ved hinanden, og det er blevet et hjem. Derfor ser man hver dag folk i dyreheldragter, skotske kilte eller badekåber. Ofte kommer folk hjem med det nyeste fund fra genbrugen, som kan være alt fra grimme nisser og guldleggings til lækre islandske sweaters. Det hele er noget, som er med til at gøre efterskole helt fantastisk.