Min gallakjole nåede ikke at komme frem…
Del
”Pakken kan tage op til 20 dage om at nå frem,” står der på hjemmesiden.
”Nå. Det kan jeg godt nå,” tænker jeg. ”Der er jo over 20 dage til Galla.” Så er der kun tilbage at vente og glæde sig.
En helt særlig aften på året
Tiden op til Galla var fyldt med snakke om kjoler, skov og skjorter. Drengene skulle invitere deres gallapartner med til galla på sjove måder, og vi skulle alle lære at danse lanciers. Jeg var med i gallaudvalget, der stod for planlægningen. Det var en god aften at glæde sig til.
Lanciers i løbet af aftenen.
Og der gik 20 dage…
Der går 20 dage, og der kommer ikke nogen kjole. 4 dage før galla modtager jeg en mail fra firmaet, hvor jeg har købt kjolen. Den er blevet sendt tilbage.
Ærligt talt tænker jeg bare: ”Fuuuuuck! Hvad gør jeg nu?”
Lidt senere på dagen får jeg en idé og ringer til min mor. Ideen er, at jeg onsdag (dagen før galla) tager til Odense og finder en kjole sammen med min mor. Det synes hun heldigvis er en god ide, så da det bliver onsdag, og vi er færdige med terminsprøver, tager jeg min cykel til stationen og toget til Odense. Heldigvis finder vi en rigtig pæn kjole – men det er i sidste øjeblik.
Billeder skal der til.
Galla gik godt
Selve gallaaftenen gik, som den skulle. Folk fik taget billeder med deres partner. Der var dejlig mad og sjove indslag under maden. Vi dansede lanciers – det var super sjovt – spiste dessert og havde award show med uddeling af priser.
Aftenen gik hurtigt – alt for hurtigt faktisk. Men det var en fed aften, jeg ikke vil glemme.
Indslag undervejs i programmet.
