Midtvejskrise

Pessimisten vil sige, at der er et halvt år tilbage her på Brejning Efterskole. Realisten vil sige, at der er lige så lang tid tilbage, som vi har brugt. Men på Brejning er vi optimistiske og siger, at vi stadig har et godt og langt, halvt år endnu.

Mødtes vi ikke lige igår?

Hvor er det dog gået stærkt. Jeg syntes kun lige at jeg stod der foran trappen til skolen, sammen med 100 mennesker jeg overhovedet ikke kendte og hørte på Jette, forstander, der bød os velkommen til et år på Brejning Efterskole.

Okay. Det er selvfølgelig et stykke tid siden. Men da jeg forleden dag læste, at vi snart skal have midtvejsevaluering, slog mit hjerte et par slag over. Så lang tid syntes jeg heller ikke der var gået.

Venskaber i shorts og vinterjakke

På årets første skoledag stod vi i shorts og t-shirt, og viste knap hvad hinanden hed. Der gik kun få uger – ja faktisk kun få dage – før venskaberne begyndte at vokse. Og efter meget kort tid havde vi fundet venskaber der vil vare ved længe efter Brejning. Nu er det blevet koldt, og vi har alt det varme tøj på vi kan. Men vi kender hinanden rigtig godt nu, og jeg føler, at vi har kendt hinanden længere en kun et halvt år. Overalt dukker kærestepar op og der høres grin og høj larm.

Vi kunne blive her meget længere

Det er netop dét, der gør det hele så forfærdeligt. Vi har det så godt, og nu er det allerede ved at være slut. Men som jeg sagde før, er jeg ikke et sekund i tvivl om, at venskaberne varer ved. Resten af årgangen forstår mig nok, når jeg siger, at vi ikke vil miste det vi har lige her og nu. Vi kunne blive her længe endnu.