Madansvar, uhm – ja tak
DelBetina, Casper og jeg har påtaget os en meget vigtig opgave i forhold til skolens udlandsrejse i marts: Vi skal bestemme, hvad alle elever og ansatte skal spise på turen, og derefter lave en madplan.
110 x bøf med løg…
Hvis du nu sidder og tænker, at det er verdens nemmeste opgave, kan du godt tro om. For at transportere f.eks. bøf med løg til 110 elever og lærere i en bus i 37 timer, kræver faktisk en del logistik og en rigtig god indpakning. Og det er jo bare én aftensmad – der er jo også alle de andre og frokost, forfriskninger og morgenmad.
Men når madplanen er klar, tager jeg den med til et møde med resten af udenlandsrejsens koordinationsgruppe. Koordinationsgruppen er en gruppe på fem til seks elever, der koordinerer alle ting vedrørende udenlandsrejsen. Og her bliver madplanen flettet sammen med resten af turen.
“GO” eller “NO GO”
Det er i sidste ende koordinationsgruppens ansvar at lave den projektplan, som Jette – vores forstander – så giver et ”GO” – eller ”NO GO”. I koordinationsgruppen har man følelsen af at have et ansvar, der ikke bare gælder en selv, men faktisk hele skolen. Det er virkelig fantastisk – især fordi vi ved, at alle vil støtte op om, det vi laver.
Hvor og hvornår?
Vi har efter mange afstemninger fundet ud af, at vi skal til Slovenien til marts næste år. Indtil da er det os i koordinationsgruppen, som kommer til at arbejde videre. Vi skal også sørge for at inddrage alle fra skolen i forberedelsen af turen.
