“Lettere” fugtig sejlads

Jeg anede ikke hvad sejlads var, før jeg skulle have det som valgfag. Jeg havde nok en lille idé om det, men i mit hoved forestillede jeg mig noget helt andet, end det vi blev udsat for. At komme ud fra havnen, i skolens små joller, blev vores første problem.

Ud i kæmpebølgerne

Vi var 10 elever fordelt i to både, mens lærerne sejlede lige ved siden af i en motorbåd (det viste sig, at de skulle drøne frem og tilbage mellem min gruppes båd og den anden gruppe).

Da vi så endelig kom ud på havet var der kæmpebølger. Båden hoppede op og ned i det skvulpene vand. Jeg styrede båden, og det var der ikke meget ros i, for jeg gjorde det hele tiden forkert, åbenbart.

De to der roede, var ved at få meget ondt i armene, da lærerne endelig kom og ville hjælpe os længere ud i fjorden. Men så skulle de af sted igen, fordi den anden båd var stødt på grund… Og de to drenge i vores båd måtte blive ved med at ro – hvilket de ikke var specielt tilfredse med.

Der gik noget tid før lærerne kunne slippe de andre løs og komme os til undsætning. På det tidspunkt ville vi bare have de sejl op, så vi ikke skulle lave så meget. Eller vi troede i hvert fald, at vi ikke skulle lave så meget.

På med balancen og op med storsejlet

Da vi skulle have storsejlet op, skulle der en lang stolpe (også kaldet bommen) op i en ring, der sad oppe i sejlet. For at få den pind i ringen, skulle man stå op i båden og balancere. Det gjorde jeg så, eftersom de andre ikke turde… Og når man står der og skal hive det sejl ned – for at få pinden i en ring, så sejlet bliver strakt ud – er man altså lidt bange. Det var virkelig noget med at holde ved sejlet. For hvis båden lige pludselig vippede helt vildt (hvilket den gjorde i forvejen), så skulle jeg have noget at støtte mig til.

Jeg fik heldigvis sat pinden i, uden at falde overbord – selvom det var lidt tæt på, på et tidspunkt. Så jeg satte mig stille og roligt ned og tænkte,
”Sådan, nu skal jeg bare styre ordentligt, så vi kommer sikkert tilbage til havnen igen.”

Og så blev vi våde

Fem minutter senere vendte vinden og den stolpe, der holdt sejlet udstrakt, slog over i den anden side af båden, så der var en der fik den i hovedet – han kom dog ikke til skade. Men det resulterede i, at vores båd kom helt ned at ligge i vandet.
Jeg og en anden pige sad og skreg, fordi vi troede at nu skulle vi i vandet, og nu ville vi drukne. Men båden rettede op igen, og vi kom – meget våde – ind mod havnen igen.

…Men det var også hyggeligt

Nu har jeg fortalt om det mest skræmmende ved turen. Men der var også noget hyggeligt og sjovt over det. Båden vippede jo rigtig meget, og det var meget sjovt, så længe den ikke var ved at vælte.

Det var første gang, jeg prøvede det – men ikke sidste.. Håber jeg da.