Hvor langt vil du gå for det perfekte billede?

Amanda, Ida og Mette på billedejagt i det kolde det vand

“Amanda, er du klar?” spørger Ida, og kigger skeptisk på mig. “Nej. Overhovedet ikke! Men det skal gøres,” siger jeg med tøven i stemmen. Det er vinter, det er koldt, og vi har lige fået fri. Mette, vores veninde, undrer sig over, hvad det dog er, Ida og jeg skal. Vi kigger ned i jorden, og bliver tavse i et øjeblik, da hun spørger, men så fanger vores blikke hinanden, og vi griner højt.
“Det er så dumt det her,” siger jeg, og Ida bekræfter det med et smil. Vi kigger på hinanden. “Vinterbade Mette, vi skal vinterbade,” fortæller Ida. “NU?” Mette kigger på os med store øjne. “Er i sindssyge?”

Ida og jeg er begge to med på Brejning Efterskoles redaktionshold, og vi skal ikke vinterbade, fordi vi har tabt forstanden, men fordi vi skal have et billede af det. Ida har nemlig skrevet en super god elevhistorie, som du i øvrigt kan læse lige her, og den skal bruge et billede. Da vi var i vandet i wellnesstimerne, havde vi nemlig ikke kameraet med, så nu må vi fake et billede.

Og ja. Det var super hyggeligt og lækkert sidst vi vinterbadede, men dengang var det varmere. Temperaturen er faldet en hel del de sidste par uger. Ida og jeg kigger på hinanden og derefter Mette. Vi begynder alle at grine. Efter lidt tid vælger Mette at tage med. “Det var jo så hyggeligt sidst”.

Amanda og hendes kamera. Som Instagramansvarlig har Amanda ofte gang billedeskyderiet.

Elevhistorier, Instagram og Facebook

Det lyder super underligt, men det er faktisk meget normalt. Opstillede billeder og stress over instagramopslag er ved at være en del af hverdagen. Jeg er årgang 20s ansvarlige for Brejning Efterskoles Instagramprofil, og det kræver masser af tid og dedikation. Man skal huske at tage billeder, og at poste en masse. Hvad er sket de forskellige dage, hvad skal ud, og hvad skal ikke ud?

På Brejning efterskole har eleverne helt vildt meget indflydelse på, hvad der sker på skolens hjemmeside og sociale medier. Det synes jeg helt personligt er vildt fedt. Jeg elsker det. Vi er ca 15 elever, som har meldt os til at være med på redaktionsholdet. Medlemmerne af holdet skriver primært elevhistorier, men vi laver også meget andet. Vi poster nemlig også opslag på Facebooksiden bl.a. og styrer Instagramprofilen. Vi hygger utrolig meget til vores møder, hvor vi sidder og skriver vores historier og snakker om Brejning på de sociale medier, udveksler ideér, spiser kage og hjælper hinanden i gang, hvis det er nødvendigt.

Er det virkelig det hele værd?

Ude i det kolde vand tænkte jeg dog et par gange, at nu måtte det være nok. Det er hyggeligt, men ofrer jeg mig for meget for det? Er det virkelig værd at vinterbade på denne tid af året, så Ida kan få et billede til en historie? Men det var det jo tydeligvis.

Vi stod længe og kiggede på vandet. Det blæste helt vildt, og vi ville allerhelst bare hygge med en film på værelset. Ida kiggede spændt på os og grinte lidt, imens hun fremstammede en slags mini-undskyldning. Mette genovervejede hendes impulsbeslutning, men fortalte Ida, at hun var klar til at hoppe i. Vi overtalte min roomie Anna til at tage billeder af os, så jeg guidede hende hurtigt i, hvordan man bruger kameraet. Der var ikke tid – eller varme i vores kroppe – til dårlige billeder, så de skulle være gode i første forsøg.

Nu sidder jeg så til et redaktionsmøde og finpudser min historie, imens Ida griner af det, jeg har skrevet. Jeg kigger lidt forsigtigt på hende, og siger nervøst; “Jeg har brug for et billede til denne historie”.

Redaktionsholdet mødes ca. en gang om måneden og diskuterer elevhistorier og sociale medier.