Kan de mon li’ min musik?

En af de tanker, der fløj gennem mit hoved, første gang jeg lå i min seng på efterskolen og prøvede at sove, var, at jeg egentlig ikke vidste, hvilken musik mine nye kammerater hørte? Hvad nu hvis jeg var flyttet ind på en gang, hvor de kun hørte Nik & Jay eller Lady Gaga? Det er jo stik modsat min musiksmag, som er god gammel grunge, rock og heavy metal. Mine favoritter er Nirvana, Metallica, Alice in Chains, Slipknot, Volbeat og Rise Against.

Hvordan holder han det der ud?

Jeg fandt hurtigt ud af, at min nabo, Bjarke, også var til heavy metal – dog en lidt hårdere genre. I starten tænkte jeg: ”Hvordan holder han det der ud?” Men så slog det mig, at jeg burde være lige så åben over for hans musik, som han var overfor min. Derfor besluttede jeg mig for at høre nogle af hans yndlingssange og fandt derfor også et par gode sange. Langsomt vænnede jeg mig til hans musik, og vi fandt ud af, at vi delte interessen for bands som Slipknot og Metallica.

Er der dømt langt hår og skrål… eller?

Efter det jeg lige har beskrevet for dig, tænker du måske:

”Åh nej! Ikke sådan en flok langhårede gutter, som bare hopper vildt og farligt rundt og skråler med til den ellers så forfærdelige ’musik’, som ikke er rigtig musik.”

Men tag det helt roligt. Her på efterskolen er der noget for enhver musiksmag. Og hvis du ikke kan lide det du hører på din nabos værelse, så går du bare videre til det næste værelse.

Siden da, har jeg fundet rigtig mange kammerater, som enten kan lide den samme musik som mig eller er blevet lige så vild med det, som jeg er. Nu samles vi tit på værelset i pauserne og skruer helt op for anlægget for, at høre musik af fælles interesse. Tit står håret da heller ikke stille, når vi hører vores heavy metal og bliver revet med af musikken.