Kampen mod rosinerne i bollerne
“jo, igen, igen, igen,” kommer det fra en anden,
“Ey altså… jeg havde sådan glædet mig til forfriskning!”
Er der noget vi elever på Brejning Efterskole kan samles om, så er det den lille vogn på 1 x 0,5 meter. Vores lille vogn med “Forfriskning” på. Og er der noget der binder os tættere sammen, så er det hadet til rosinerne i bollerne. Forfriskning består typisk af boller – sunde grovboller, selvfølgelig – og frugt.
Digt over en rosinbolle
“Vi er vilde med jeres mad… Hmm… Hvad rimer det på?”
“Den gør os så glad!”
kommer det synkront fra Thora og mig selv. Digtet skal nok blive godt!
Halvfnisende, halvtrætte og med halve rosinboller i hånden, sidder jeg sammen med Thora ovre i Slettens kontaktgruppekøkken. Vi har nemlig fået en god idé: Vi vil tage kampen op mod rosinerne i vores forfriskning. Og det vil vi gøre med et digt til Karin og co. (skolens elskede køkkenhold). Det er nemlig det, vi gør her på Brejning. Vi gør forsøg på at ændre det, vi ikke kan lide, hvad enten det er store eller små projekter.
Vi løber fnisende over i hovedbygningen – Thora og jeg er bedst til at fnise – for alle skal høre vores digt. Der går ikke lang tid før vi får en masse smil og nikken fra folk, der er enige i vores sag og går med i kampen mod rosinerne.
Dagen efter går vi ind til skolens sekretær, Lone, og spørger meget pænt om en kuvert. Vi skynder os at fortælle, hvilket formål den skal gå til. Hun griner og rækker os en kuvert, mens hun siger at vi godt må hilse Karin fra hende også.
“THORA THORA! DER ER IKKE ROSINER I!!!”
“NEJ, ER DET RIGTIGT!?!”
Til den første forfriskning kl. 10:30 mandag morgen, var det store øjeblik kommet: Var der – eller var der ikke rosiner i bollerne? Og det var der heldigvis ikke. Det var et fantastisk stort øjeblik for os to fnisetøser.
Det var i lige dét øjeblik jeg lagde mærke til, hvor stor indflydelse vi kan have og har på skolen. Det er her, vi bor, her vi lever, og her vi udfører diverse projekter – såsom digte til Karin om vores meningen om rosiner i bollerne. Vi kan ændre større ting, hvis vi vil. Men lige nu synes jeg her er fantastisk. Her er intet jeg vil ændre.