I en bil pakket med forventninger

Det er nu 15 dage siden, at jeg sad i den overpakkede bil, på vej til Brejning Efterskole, med tankerne om det at begynde et fremmed sted med nye mennesker. Ville jeg få en god roomie? Ville jeg passe ind? Hvor hårdt ville morgenløbet rent faktisk være … Var Brejning efterskole overhovedet noget for mig?

Min hjerne droppede bekymringerne

Men da jeg endelig stod her, midt på Brejning efterskole, da jeg havde mødt min roomie, min kontaktlærer, forstanderen og dem man kendte lidt i forvejen, forsvandt tankerne. Det var som om min hjerne bare havde droppet alle bekymringerne og besluttede sig for at springe ud i det. Der var da stadig de små ting. Mine forældre skulle pludselig rette på mit hår, konstatere, at sengen ikke så redt ud og give alt for mange krammere. Men det begyndte at gå op for mig, at det her, det var mit hjem og min hverdag det næste års tid.

Super venskaber på 15 dage

Efter kun 15 dage har jeg lært næsten alle at kende og fået nogle super venskaber, som bare er noget af det helt specielle, men selvfølgelig også super fede ved Brejning Efterskole. Som når man sidder på et lille lummert værelse og ser film og hygger, eller når man ligger i en kæmpe bunke på græsset og nyder, at man ikke skal tænke i dét øjeblik, men bare høre noget musik. Eller når vi har fuldkomment interne samtaler, som ingen andre forstår, men som vi selv synes er noget af det mest logiske i verden.

Jeg kunne ikke være noget andet sted

Kan kun sige, at jeg ikke kunne forestille mig noget andet sted at være, end her på Brejning, efter jeg er startet. Fik en fantastisk roomie, morgenløbet er slet ikke så slemt som forventet, og ja – selvfølgelig passer jeg ind.