Hyggelig mandag aften efter stilletimen
Når man går på en efterskole som Brejning, med så mange dejlige og glade mennesker, kan man ikke undgå at der er gang i den 24/7. Derfor kommer trætheden selvfølgelig også. Og når alle er trætte, og gerne vil slappe af, kan man bestemt også det. Man skal bare gå ned i elev-rummene, og så er der bare gang i den. Film, hygge, pool, træning og interne slåskampe er i gang, i den hygsomme kælder.
Det er dejligt med en god film
Det er mandag aften. Alle er totalt smadrede efter en hård dag med linjefag efter middag. Vi sidder nede i de nye elev-rum i kælderen og slapper af, mens vi ser film. Signe og Tobias sidder og kysser en lille smule voldsomt, så vi andre må bede dem om at finde et rum, eller i det hele taget bare se filmen som alle os andre. Camilla og jeg sidder og pjatter lidt, så de andre må skille os ad – vi larmer åbenbart for meget. Det var en meget voldelig film, så jeg måtte gemme mig lidt bag Niels Anton, når det blev for uhyggeligt.