Hvor er hun henne?

Klokken ringer i spisesalen Valhalla. Folk er ved at være færdige med at spise aftensmad, og Kiilerich – en af vores lærere – vil fortælle, hvad der kommer til at foregå efter stilletimen:
“Efter stilletimen vil der som “Mandagsturnering” blive afholdt Brejningmesterskab i gemmeleg. Dog med et lille twist. I skal danne det ultimative gemmelegs-team. Inden klokken 20.00 skal jeres holdnavn og medlemmer stå ude på infotavlen. I skal være minimum seks – og maksimum seks i jeres team. I kæmper om denne mandagsturneringspokal,” forklarer Kiilerich og viser stolt pokalen frem til alle i Valhal.

EMILIE: Folk begynder at summe ved bordene og laver aftaler på tværs. Jeg, skynder mig hurtigst muligt at finde Caroline og Nanna i den tætte mængde af folk med brugte tallerkner, glas og bestik på vej ned mod køkkenet. Jeg finder dem – de er allerede i gang med at aftale hold.

”Caroline! Nanna! Vi skal lave et team til mandagsturneringen!” råber jeg til dem.

NANNA: Vi begynder straks at lede efter de sidste tre til vores superteam. Da stilletimen er ovre styrter jeg over i hovedbygningen og skriver vores team på infotavlen: “Karins Disciple” (Karin er vores dejlige køkkenleder på efterskolen). Medlemmer: Anders, Agnete, Caroline, Sara, Emilie og Nanna. De andre teams begynder stille og roligt at møde op. Nogle er iført sikkerhedsveste, nogle i tights og andre er klædt helt i sort… som en ninja! Jeg kigger på mit team med store øjne. Skulle vi også have taget noget på som vores kendetegn?

EMILIE: Vi mødes inde i Ygg’en (vores samlingssal, Yggdrasil). Lærerne fortæller om reglerne, imens alle vist er mere optagede af at udtænke de bedste gemmesteder i hovedbygningen. Vi udveksler ideer i gruppen og bliver hurtigt enige om, hvor vi vil gemme os … det vil sige … alle undtagen mig. Jeg synes ikke rigtig, at nogle gemmesteder virker særligt gode.

Da det bliver vores tur til at gemme os, har jeg stadig ingen idé. Jeg hjælper Nanna med at gemme sig i skabet nede i Gimle (skolens hyggerum). Jeg løber panisk op i kontaktgruppen Højens køkken og tænker først, at jeg vil gemme mig bag sofaen. Men det ville være meget iøjnefaldende. Så ser jeg en af sofaerne i kontaktgruppekøkkenet. Den er hul. Jeg mærker under den og beslutter mig for, at jeg sagtens kan være der.

Som jeg ligger der, synes jeg, at min vejrtrækning virker meget tydelig – højlydt. Et sted kan jeg høre de andre løbe på trapperne, og jeg prøver at gøre vejrtrækningen helt stille.

“Jeg har kigget det hele igennem…”

“Okay. Men jeg kigger lige alligevel…”

De samme sætninger bliver gentaget igen og igen. Jeg kan se fødderne gå rundt om sofaen. Jeg trækker mine fødder op under mig og håber på det bedste. Der er efterhånden gået noget tid, siden vi skulle gemme os, og en ny replik dukker op:

”Hvor er hun?! Vi mangler kun hende.”

NANNA: Alle fra holdet undtagen Emilie står nede i Gimle og venter – spændte og fortvivlede. Tankerne flyver rundt, og det samme gør de andre teams, imens de ihærdigt leder efter Emilie. Vi vidste alle sammen, hvor vi hver især havde gemt os. Den eneste, vi ikke vidste hvor var, var Emilie. Da vi for længst havde passeret den ellers ret så vilde rekord, begyndte vi langsomt at tælle sekunderne, som løb over i minutter. Vi kiggede alle forvirret på hinanden med, hvor-er-hun-egentlig-blikket?

EMILIE: Jeg kan se et par fødder stoppe op foran sofaen. Det er Annas sko. Et hovede dukker op under sofakaten. To øjne kigger liger ind i mine:

“Nårh der er du!” :-)