Hård træning til fine damer

”Otte takter, halvt kompliment, to chassé frem. Gå gå, to chassé tilbage, gå, gå. Og på tredje chassé skal du frem, under broen, og vende, så du har byttet plads.” Det lyder måske som volapyk, men det er det, jeg husker bedst fra den dag vi skulle lære at danse lancier.

“Hvordan danser jeg lancier?”

To dage før galla havde jeg stadig tanken: ”Hvordan danser jeg lancier?”
Vi stod alle klar. Pigerne i deres fine høje sko, hvor man nærmest kunne se smerten i fødderne. Og alles øjne nærmest skreg: ”Mig, danse? Drop det!”

Ind kom en yngre mand, som overraskede os alle. Han fik nemlig hurtigt vendt den anstrengende stemning, til et hårdt svedende danselokale.

Timen skred frem, og pludselig og næsten som en leg, var første runde af den berømte lancier indlært. Så var vi halvvejs, og skulle kun lære en enkelt mere. Selvfølgelig endte dette hold med at lære det på rekordtid.

Galla

Med højt humør, og ømme fødder dansede vi hurtigt og målrettet mod den store gallaaften.
Et hold elever havde pyntet den store sal op. Og i flotte kjoler og jakkesæt, kunne vi vise hinanden, hvad vi havde lært.