“Har I ikke læst reglerne på sedlen?”
DelDet er onsdag morgen. Jeg og Emma har lyst til at sove i shelter den næste nat, så vi skriver os i hast på listen og får ikke lige læst betingelserne.
Samme dag lige før sengetid kommer Emma brasende ind på mit værelse med soveposen i hånden og liggeunderlag i den anden. Hun kigger på mig, som om hun venter på noget.
”Nå ja! Vi skal sove i shelter,” husker jeg, pakker hurtigt mine ting. Vi går stille og roligt ned til shelteren – nu skal der hygges.
Shelteren er et populært overnatningssted. Ikke mindst fordi mange morgener kommer med en udsigt som denne.
Færdigudpakket ligger vi i shelteren og putter (efter en lang dag), med udsigt til masser af stjerner og en måneopgang – stor og orange – så smuk som man nogensinde kunne tænke sig.
Det er ren hygge, duften af frisk luft, lyden af stilhed og et par ugler i baggrunden.
“Hvem er I, som sover her?”
Pigesnakken er lige begyndt, da vi hører en dyb mandestemme, og ser en mørk skikkelse dukke op ved kanten af shelteren.
”Hej piger!” lyder det ude fra mørket. Emma skriger og gemmer sig i sin sovepose, mens jeg får et chok og stivner helt.
Et stykke tid efter, ser jeg, at det bare er Lars – vores lærer, der er på vej rundt på godnat-runden. Jeg flækker af grin, mens Emma stadigvæk gemmer sig i sin sovepose og kun titter ud med hovedet.
”Hvem er I, som skal sover her?” spørger Lars.
”Kun os, vel!” svarer jeg glad og tilfreds.
”Men I skal være mindst tre personer, hvis I skal sove her i shelteren,” svarer Lars.
”Hvem siger det?” protesterer Emma.
”Sådan er reglerne. Har I ikke læst det på sedlen, I har skrevet jer på?” spørger Lars.
Har I ikke læst…?
Jeg ryster forvirret på hovedet. Emma bliver ved med at tigge Lars om vi ikke nok må blive. Mens Lars holder sig til reglerne, og jeg er bare tilskuer til diskussionen. Det tager et stykke tid, men Emma og jeg taber kampen (denne gang) og går irriterede op på værelset igen. Så let kan en dag ødelægges, hvis man ikke læser det, der står, før man skriver!
