Grimme indtryk og udtryk

Den hvide ansigtsmaling er begyndt at tørre og klør på mine kinder. Jeg kommer til at grine, da jeg forestiller mig, hvor dum jeg må se ud, og kommer til at tabe auberginetoppen ud af munden. De andre griner også, men synes samtidig, at billederne bliver rigtig gode. Jeg putter auberginen i munden igen og koncentrerer mig om ikke at grine.

“Jeg prøver også lige at tage nogle billeder nedefra,” fortsætter Ditte.

Et onsdagsvalgfag for de grimme

Det er onsdag, vi har valgfag. Indtryk og udtryk hedder faget – vi omdanner de indtryk vi får, til udtryk. Denne gang tager vi billeder, der er inspireret af Michael Kviums kunst. I sine spektakulære kunstværker, viser Kvium en anden – og grimmere – side af mennesket. Og det må man sige, vi også gør! Vi forvrænger vores ansigter, maler os og pynter os med forskellige frugter og grøntsager.

Forklædt til uigenkendelighed

Da jeg er færdig med at blive fotograferet, kommer Freja ind ad døren. Jeg må indrømme, jeg ikke kan kende hende til at starte med. Hun er malet helt sort i hovedet og er hvid rundt om øjnene og under næsen. Hendes hår er dækket af en nylonstrømpe fyldt med champignoner. Hun griner, da hun ser sig selv i spejlet. Lidt efter træder Signe også ind i lokalet. Hun er også svær at genkende.

Hvor er du dog smuk

Mens Freja og Signe bliver fotograferet, går Kirstine og jeg i gang med at klæde Kirstine ud på ægte Kvium manér. Først bliver hun malet grøn om øjnene og får en nylonstrømpe trukket ned over ansigtet. Derefter stopper vi toppen af strømpen ud med champignoner. Så får hun en mandarin på hver side af hovedet. Til sidst får hun en gulerod på tværs i munden, for at give ansigtet et mere forvrænget udtryk. “Hvor er du dog smuk,” siger jeg ironisk, og retter en sidste gang på hendes ene champignon. Og voila – så var hun klar til sit photoshoot.

Der går ikke længe, før timen allerede er slut. Vi ærgrer os lidt over det, men glæder os alligevel til næste gang, det er onsdag.