Efterskoledagens hårde – men friske – begyndelse

Træt. Vækkeuret ringer. Klokken er kvart i syv, og jeg tumler ud af sengen for at finde mit løbetøj. Kigger ud af vinduet for nogenlunde at kunne aflæse vejret. Diset og gråt betyder lange bukser og lange ærmer, fleecen bliver nok for varm.

Hele gangen er nu vågnet, folk er begyndt at gå frem og tilbage, nogle for at gå i bad andre for at få det rutinerede morgenknus. Trætte ansigter og glade smil møder mig på gangen, og vi går fælles ned til samling.

Kulden rammer, det sekund jeg træder ud af døren. Den kølige morgenluft sniger sig ind alle steder, den kan finde lidt bar hud. Jeg slår armene omkring mig. Tid til en frisk start på dagen.

Samme start på hver dag

Morgenruten er ca. 1,2 km. Det er ikke langt, men det er nok til, at man lige kommer ud og får noget frisk luft.

Løb med søvn i øjnene

”Heden må gå!” bliver der sagt, min søde roomie og jeg følges ad. Vi løber nogenlunde i det samme tempo, så vi løber for det meste sammen. Solen over Vejle Fjord giver os de smukkeste morgener. Vi lunter afsted, indtil vi finder en god rytme. Længere henne møder vi nogle af drengene fra kontaktgruppen.

”I henter morgenmad” råber de efter os med et skævt smil om munden – velvidende at det så nok er os, der kommer sidst i bad og skal stå i kø.

Det er en super frisk start

For det meste har vi søvn i øjnene, og for det meste gider vi slet ikke ud på den. Tanken om morgenruten kan være lidt svær en gang imellem, især hvis det er helt mørkt udenfor, det støvregner eller ens dyne bare ikke vil give slip på en. Men så må man også tænke på det lidt positivt og sige: ”Du får en super frisk start på dagen.”