Fra hjem på Sjælland til hjem i Jylland

Et skilt på en særlig togstation i Danmark
Vi kommer alle sammen fra forskellige steder i Danmark. Nogle bor i ret kort afstand fra skolen, imens andre må sidde i et tog i flere timer, når de efter en weekend hjemme hos familien skal tilbage til skolen. Denne historie handler om netop det – min ret komplicerede tur fra Nordsjælland til Brejning.
“Hvor er Signe?” lyder det pludselig.
“Jeg er lige her…” svarer jeg og kigger op bag togets stoleryg.
”Du siger bare ikke så meget,” lyder det fra de kammerater, der netop er kommet ind i toget.
”Jeg kan da godt sige noget. Hvad skal jeg snakke om?” spørger jeg.
De spørger ind til en fest, jeg var til i weekenden, og jeg snakker på livet løs i detaljer. Det er dejligt at vide, at der er nogle, som er interesserede i at lytte til, hvad der sker i min weekend.
Alene fra Hillerød til København og videre derfra sammen med andre
Min rejse starter i S-toget, når jeg har sagt farvel til min familie på Hillerød Station. Jeg er altid alene på dette tog, og det er klart den kedelige del af turen. Da jeg endelig kommer til København, har jeg god tid, inden jeg skal videre. Jeg tjekker ind på togbanen, hvor toget kommer om ca. 10 minutter. Lidt efter kommer et par af de andre elever, der skal med det samme tog. Nu er jeg mere tryg ved at tage af sted, for nu er jeg sikker på, at jeg kører rigtigt.
Toget kommer, mennesker kommer ud, og vi skynder os ind for at finde nogle gode pladser. Vi stiller taskerne oppe over sæderne og sætter os sammen. Nogle gange sidder vi også flere på to sæder, fordi der er så mange med toget.

Fredericia Station hvor Signe lige når lidt aftensmad, inden turen går videre det sidste stykke til Brejning
Godt at være flere om at bo langt fra skolen
De, der tager det samme tog som mig, kommer alle fra Sjælland. Det er dejligt, at man ikke er alene om at bo så langt væk fra skolen.
Vi snakker og pjatter, og vi er ligeglade med, hvad de andre passagerer synes om os – her på efterskolen er vi jo alle lidt tossede, men det er vi ligeglade med. Der kommer flere om bord i Odense, og da de opdager de andre, spørger de efter mig, fordi de ikke kan se, at jeg sidder skjult bag stoleryggen.

Også bussen kører til Brejning og stopper lige ved skolen (hvis du er heldig ;-) )
Det sidste stykke
I Fredericia stiger vi af toget for at tage en bus til Brejning. Der kører også tog til Brejning Station – men bussen kører helt ned til skolen. Her på stationen står der flere elever, som også venter på bussen. Vi krammer goddag og hænger ud indtil bussen kommer. Turen med bussen er en meget rolig tur, fordi rejsen er ret udmattende, selvom man ikke laver så meget. Endelig holder bussen foran skolen, vi tjekker os ud, tager vores tasker og går ud. Jeg glæder mig sådan til at se de andre.
Min rejse til skolen er lang og lidt kompliceret. Men det er ikke så slemt, som man måske tror. Nu har jeg jo rejst frem og tilbage ret tit, og jeg er ikke den eneste fra Sjælland, der går på skolen.