Følelsen af efterskole
DelNår man sidder her, helt alene, ude foran elevbygningen. Når klokken er kvart i ti om aftenen. Der er helt mørkt omkring en. Der er lys i alle værelserne. Man kan se glade elever der hygger sig. Folk der nyder de tætte relationer fuldt ud.
Når man sidder her, får man en underlig følelse af, at man er en del af noget, der er stort. Noget der er noget helt andet, end det man kom fra. Her på Brejning Efterskole er kammeraterne ikke bare nogen, man er sammen med til timerne. Her lever og bor vi op ad hinanden, 24 timer i døgnet. Det er dét der gør efterskolelivet helt unikt.
Når man sidder her, når det er helt mørkt og når alt er stille. Så får man en uforklarlig følelse af tryghed. Man ved, at der befinder sig 102 kammerater inden for en radius af 200m. Man ved at der er folk omkring én, der bekymrer sig om en. Det er ikke ens far og mor der står parat, hvis noget skulle ske. Nej de her mennesker er folk på din egen alder. Folk der måske har de samme problemer som dig. Det vil sige, at de forstår dig på en helt anden måde. Selvom du kun har kendt dem et kort stykke tid.
Når man går på efterskole, er man altid omkranset af mennesker. Man befinder sig i sin egen lille osteklokke. En klokke man kun kommer ud af, når man en sjælden gang besøger mor eller far. Men lige så snart man har forladt klokken, vil man tilbage.
