Fjorden på glatis

”Der er altså noget galt med de her skøjter, venner – jeg plejer at være verdensmester,” får jeg sagt. Men der er ikke rigtigt nogen der tror på mig. Muligvis fordi jeg vælter rundt som en idiot. Latteren sætter sig som damp i luften. Folk som går forbi ser på os, som var vi dyr i en zoologisk have.

Verdensmestre til at prale…

Det var ikke ligefrem en elegant forestilling, da jeg var med min kontaktgruppe, Fjorden, ude at skøjte i Vejle. De fleste af os havde længe overbevist hinanden om, at vi var verdensmestre til det der med skøjter. Andre havde aldrig prøvet det før. Alligevel var vi alle cirka på samme niveau, da vi gik på isen. De verdensmesterevner der var blevet pralet højt og helligt om, kom nu på glatis.

”Hvor lang tid er der endnu? Jeg fryser…”

Allerede efter en halv time, er folk så småt ved at give op. Resten af os har taget kampen op med hockeystavene. Hurtigt får vi lavet to hold, og kampen er hård. Eller det vil sige; kampen for at holde bolden inde på isen er hård.

”Hey du der… gider du ik’ lige kaste den der bold?”

De folk, som kaster bolden ind til os, ser ud til at more sig meget over vores, meget seriøse, spil. ”Marc, Marc – spil mig!!!!!,” bolden bliver min, jeg skyder, ”MÅÅÅL! ARG! BUM!” Av, jeg scorer det bedste mål, hvorefter jeg lander lige på røven. To sekunder efter ligger alle i én stor bunke.

Børnehaven er bedre end os

Allerede efter en time på isen bliver alle enige om at stoppe. Der er kommet en hel del mennesker udover os. Blandt andet en børnehave. Vi sidder og ser på dem med varm kakao og kage i hænderne. De er frygtløse og meget bedre end os. Pludselig går det op for mig. ”Hey, jeg tror faktisk at grunden til, at jeg er så bange for at falde, er fordi jeg er så høj. Se de der små børn – de har slet ikke så langt ned til isen som mig. Det jo indlysende!” De andre glor bare på mig. “… ja, ja – så siger vi det Sofie,” bliver der vidst tænkt.

Den bedste omgang sjov

Efter at have været meget aktiv på isen belønnes alle med kage og varm kakao. Selvom ingen af os var specielt gode til at skøjte, er det noget af det sjoveste vi har lavet sammen. Den aften havde ingen af os problemer med at sove – efter en dag fyldt med hygge, gang i den, isstunts og en ordentlig omgang latter. Kontaktgruppen er noget af det vigtigste på efterskolen. Derfor er et godt sammenhold i gruppen det bedste man kan have.