En uge ekstra!

”Løft!,” råber Baumann til de 40 elever fra Brejning Efterskoles 12. årgang, der er taget af sted sammen på Danmarks største spejderlejr, Blå Sommer, der bliver afholdt hvert 5. år.

Grunden til den ivrige kommando er ganske enkelt, at Blå sommer i år er ”going green”. Going green betyder ikke, at ”de blå” er konverteret  til det grønne spejderkorps KFUM, men at korpset har valgt at blive miljørigtige (så tag det roligt DDS ;-)). Og det med miljøet er BE12 selvfølgelig HELT med på. Derfor har vi besluttet at bygge en vindmølle og blive selvforsynende med strøm. De fleste fra Brejning 12. årgang er derfor helt frivilligt mødt op, for at hjælpe til med det enorme byggeprojekt.

Familien samlet igen

Stemningen stiger, og selv om himlen engang imellem åbner op for et helvedes til vandfald, kuer det ikke den gamle årgang. Alle falder hurtigt tilbage i de vante og trygge roller fra året på efterskole.
Snakken går lystigt både udenfor og indenfor den grønne presenning, der er blevet slået op over en flok tøser, der splejser tove på livet løs.

”Hvor er det fedt at være samlet alle sammen om så stort et projekt,” siger Ducke (Dominique) glad. Signe, Lenette, Marie og Louise nikker sammentyggende.

En journalist fra lejravisen, ”Raften” suser rundt mellem de knoklende elever, og hans fotograf knipser på livet løs.

”Er det rart at være sammen igen?,” spørger han – efter vores mening et ret fjollet spørgsmål.
”Nej – for vi hader virkelig hinanden, specielt Marie,” svarer Louise med et sarkastisk glimt i øjnene.

Marie kvitterer med et dask og nogle ord, der vist ikke er helt passende til hjemmesiden. Det er der dog ikke nogen der tager alvorligt, for humor har BE12 helt styr på! Dét er også en af de ting, der gør det lidt sjovere at stå og ligne druknede mus, med små latterlige hjelme på og en røv, der bliver klemt sammen til uigenkendelighed, af den højt elskede klatresele, mens en masse spejdervenner står stimlet sammen for at glo på det enorme byggeprojekt. Heldigvis ser alle på årgangen lige dumme ud – så det hjælper på en eller anden måde lidt på udseendet.

Spejder er jo fællesskab

Brejning Efterskole er ikke en spejderefterskole. Det er en efterskole, der er meget glad for friluftsliv og bygger på spejder-ideologien. Netop det koncept tiltrækker naturligvis spejdere, så der går mange spejdere på Brejning efterskole.

Jeg, personligt, var dog overhovedet ikke spejder, da jeg begyndte på Brejning. Nok nærmere tværtimod. Jeg var vidst fyldt op med en fordom eller to, om flinke unge mennesker, der slæber gamle damer over vejen.

Flinke unge mennesker, JA! Det er vi på Brejning – men den der flinkeskole-ideologi er for længst slettet fra programmet. Spejder drejer sig om så meget mere nu. Det oplever jeg også tydeligt her på Blå Sommer. Den vigtigste idé er fællesskab, og det er der virkelig masser af.

Blå Sommer drejer sig, for mig, mest om at gense alle de mennesker, der er blevet min familie det sidste års tid. Jeg savner dem virkelig – alle som én. Så når vi alle kan være sammen igen på Blå Sommer, er det bare en bonus-gav, ikke alle årgange på efterskolen er så heldige at få med.

Dumme-vest og lejrbål

Lige fra morgenstunden er det dejligt at være sammen. Hvor vi alle vågner og tumler søvndrukne ud af teltet, mens vi i den grad ligner noget, der burde være blevet derinde bag teltdugen. Vi gnasker lidt morgenmad i os og vælter ellers ud i lejren til forskellige gøremål. Vi mødes til frokost, bygger vindmølle sammen, til aktiviteter, aftensmad, uddeling af dumme-vest (som jeg i skrivende stund endnu ikke har været den (u)heldige bærer af – på trods af mange nomineringer), morgensamling, lejrbål, madlavning og lejrbygning.

Bare en ting som at hilse superglade på hinanden hver gang vi mødes rundt om på pladsen, beviser hvor godt et år vi var så ufattelig heldig at få sammen på efterskolen.

Min sidste artikel til hjemmesiden

Eftersom dette er den sidste artikel jeg skriver til hjemmesiden, vil jeg gerne sige tak, BE12! I har virkelig givet mig et år, der vil stå som et utroligt klart og godt minde. Jeg ser frem til at se jer igen, mange gange i fremtiden. For det er endnu en fordel ved Brejning; på grund af en forening for gamle elever og spejder, har vi endnu nemmere ved at holde kontakten med ture, fester, konkurrencer og meget mere.

”Helene, nu kan du vist heller ikke se mere, kom nu herhen!” Ida råber til mig igennem mørket. Alle er samlet rundt om bålet, og jeg har siddet lidt i udkanten, mens jeg skrev artikel. Nu er det blevet mørkt, og cirklen rundt om de varme flammer, med alle de mennesker jeg holder så meget af, ser umådeligt indbydende ud.

”Vi ses derude!”