En overraskelse…

Vi har lige haft valgfag og jeg sidder på værelset. Der er underligt stille på gangen udenfor. Ingen løber rundt og råber – hvilket efterhånden er en del af hverdagen nu – så stilheden føles helt syrealistisk.

“Timm… kom nu ud i køkkenet…”

Det er Jeppe – min nyfundne ven – der kalder. Træt kommer jeg op af sengen. Mest af alt har jeg mest lyst til bare at blive siddende og lade som ingenting.

“Kom nu ud i køkkenet,” kalder han igen.

Solen står højt på himlen og stråler lige ind ad vinduet, i vores alt for lille kontaktgruppekøkken. Det hele virker en smule kaotisk. Jeg sidder stille og iagttager, imens Thora prøver at få samlet hele gruppen.

“Hvor er Signe og Mark?!?” forvirret kalder de på de sidste, som gerne skulle komme. Der skal ske et eller andet – men hvad er det?

Jeg er uopmærksom et kort øjeblik, og så bryder de alle ud i fødselsdagssang… Jeg kigger over mod døråbningen, hvor Jeppe kommer til syne med en kage i favnen. Smilet breder sig på hans mund og får mig til at grine…
“I er så dumme” – siger jeg og kan kun grine.

Den perfekte kontaktgruppe

I min kontaktgruppe har vi en naturlig trang til at gøre hinanden glade. Det kommer meget til syne i vores handlinger, og opførelse overfor hinanden. Den perfekte kontaktgruppe findes ikke, men det er utroligt tæt på dag, og jeg ønsker mig ikke nogen anden.