En første gang…

Emilie, Clara og Johanne er så klar, som de nok nogensinde kan blive, til at give Brejning Efterskole videre til den næste årgang...

Del

Nu er tiden ved at være ganske knap. I skrivende stund har vi seks dage tilbage. Nu gælder det om at få året afsluttet korrekt. Vi ved godt, at alle fortalte os, at tiden ville være væk, før vi kunne nå at sige frustrationsrobusthedskompetence. Men ingen fortalte os om de øjeblikke som varer i evigheder. De minder som nu sidder dybere i os end selve skolen. Grundende til, at vi alle kommer til at græde på fredag, når vores år officielt slutter. Så mens vi nyder alle “vores sidste gange“, vil vi bede næste årgang – BE19 – om at huske at nyde alle jeres første gange:

En første tur i fjorden
En første kontaktgruppeturnering
En første bunke i græsset
En første onsdagskage
En første elevfest
En første tur ned af marken (rullende?)
En første perleplade i Loke
En første filosofisk tanke med udsigt til fjorden
En første løbetur på morgenruten
En første gåtur på morgenruten
En første fredagsrengøring
En første skattejagt
En første Brejning-flirt
En første snor på snavetavlen
En første stille stilletime
En første nat udenfor
En første ven med på weekend ”hjemme”
En første weekend på Brejning
En første tur til ishuset
En første cykeltur opad Brejningbakken (den glemmer man ikke!)
En første tur i Spakta
En første volleykamp på multibanen
En første frustration over DSB
En første fællesbad
En første kakaobelønning
En første dyb rumsesnak
En første besked under sengene
En første seddel til Stig
En første opvask (med lækker musik)
En første godnatrunde
Et første lejrbål på marken
En første årgangssang
En første projektlederuddannelse
En første person til skadestuen
En første idiot, som udgår på nathejk
En første prøve
En første nytårsfest
En første trøstekrammer
En første ven for livet
En første og sidste udlandstur
Et sidste farvel

Så klar, som vi nogensinde bliver

Husk disse ting, og vi lover, at I får et dejligt år. Pas på stedet og alle minderne, det rummer. Pas på tiden – den forsvinder – og pas på de øjeblikke, som varer for evigt. Pas på jer selv og hinanden. Pas på Brejningånden og kærligheden. Det er noget helt specielt, som vi nu er så klar, som vi nogensinde blive, til at give videre til jer.