EKSAMEN! “Vi flækker det!”

Vi er i skolens samlingssal Yggdrasil. Vi er nervøse. Der er under ti minutter til vores fremlæggelse. Jeg går nervøst frem og tilbage. Mine hænder er iskolde, og mine øjne føles ufatteligt tørre. Vi har alting klar, men alligevel er vi usikre. Nu venter vi bare. På et eller andet tidspunkt – sikkert ud af nervøsitet forklædt som selvsikkerhed, udbryder jeg:

”Guys, vi FLÆKKER det!” mens jeg banker kanten af højre hånd ned i venstre håndflade.

Vi er til projektledereksamen

Projektledelse er en stor del af Brejning Efterskole. Langt de fleste af skolens projekter er planlagt af eleverne – fx den årlige udlandstur og Efterskolernes Dag. Alle skal også til eksamen i projektledelse. Det er, hvad vi er lige nu. Inden fremlæggelsen har der været to dage, hvor vi har arbejdet med en udleveret case. I år skulle vi lave et forslag til et toårigt projekt med formålet at integrere et par hundrede flygtninge i et lokalsamfund.

Første gruppemøde efter udlevering af case mandag eftermiddag. Om 24 timer skal vores projektplan afleveres.

14 minutter og ikke et sekund mere

Et kvarter senere er vi i gang med fremlæggelsen. Vi skal overholde en stram tidsplan: 14 minutter har vi. Ikke et sekund mere. Vi har et ur liggende, og jeg kan ikke lade være med at skele til det hvert andet øjeblik. Vi har alle vores del af fremlæggelsen: En har projektets mål og formål, en anden vores konkrete forslag til integrationen af flygtningene, og jeg fortæller om, hvordan vi skal kommunikere med alle dem, der er en del af projektet. Fremlæggelsen går glidende, eller det vil sige, på et tidspunkt er vi et minut bagud i tidsplanen. Det kan være fatalt. Det minut vil betyde, at vi ikke når vores konklusion. Vi når heldigvis at indhente det.

Hvad mangler vi, hvis vi skal nå mål om 3 timer?

Prøven med det største pres

Projekteksamen er nok den prøve på Brejning, hvor presset er størst. Projektlederuddannelsen er lavet i samarbejde med IBC Kolding, et uddannelsessted med tilbud på gymnasieniveau og højere. Består man eksamen, får man et certifikat, et bevis på at man er projektleder.

Vi laver et målhierarki, så vi ved, hvorfor vores projekt giver mening.

Efter vores fremlæggelse står vi på gangen. Vi venter. Bag døren til samlingssalen diskuterer de vores præstation. Jeg har ikke nogen fornemmelse af, hvor lang tid vi venter, men det føles som en evighed. Vi snakker med de andre om deres resultater. Formelt set får vi kun vores udtalelse og besked om, hvorvidt vi er bestået eller ej. Men alle har spurgt om en karakter. Nogle har fået tolv, andre fire. Alle er heldigvis bestået. Det gør os dog ikke mindre nervøse. Vi kommer ind i salen. Vi er bestået, og vores udtalelser er næsten alle positive. Vi spørger om karakteren og får 10-12. Vi er lettede. Tre dages hårdt arbejde er nu afsluttet, og det er gået godt.

3 timer til deadline … Vi når det snildt inden kl. 17.00.