Efterskolernes Dag – ansvaret var vores
Jeg sidder i fysiklokalet med tredive andre elever. Det er bare en halv time siden, at alle vi elever på skolen fik at vide, hvilke projekter vi skal arbejde med de kommende dage. Vi er alle sammen blevet spredt ud over tre projekter. Udover udenlandsrejsen, skal vi arbejde med lokalsamfundet og Efterskolernes Dag. Jeg skal arbejde med Efterskolernes Dag, som skal gennemføres om fire dage. Så der er pres på!
Planlægge besøg for flere end 500 mennesker
Vi skal have stablet et kæmpe arrangement på benene. Skolen forventer, at vi vil få besøg af et sted mellem 500 og 700 mennesker, og det hele skal klappe. Alle besøgende skal have et klart og ærligt billede af skolen, og muligheden for en rundvisning. Projektgruppen kaster sig ivrigt over opgaven. Vi ved alle sammen, at det er ufattelig vigtigt, at de kommende elever får et godt indtryk af den skole, som vi er så stolte af. Jette (forstander), Rie (lærer) og Asger (lærer) gør hver deres indsats for, at vi er godt rustet til opgaven. Vi har brugt en formiddag på at lytte til deres kloge ord, og da vi endelig kommer i gang med selve planlægningen, summer vores hoveder med analysemodeller, målhierarkier, ansvarsfordelingsskemaer og ideer til dagen.
En god dag med hårdt arbejde for alle
Heldigvis blev Efterskolernes Dag vellykket. Alle vi elever var beskæftiget med at præsentere skolen og dens muligheder på kreative og sjove måder. Der var mulighed for klatring, pandekagebagning, rundvisning og en lille snak med de nuværende elever eller lærere. Vi, der sad i styregruppen bag dagen, kan nu se tilbage på fire dage med hårdt arbejde, der helt bestemt bar frugt. Det er jo ingen sag at lave sådan et projekt, når man både har lærere, projektmodeller og 70 arbejdsglade elever til hjælp.
Tak for ansvaret
For mig personligt, har det været en god oplevelse at være med til at planlægge noget så vigtigt som Efterskolernes Dag. Vigtigt, fordi det handler om skolens fremtid. Det er fedt at lærerne stoler så meget på os, at de lader os styre det, og at vi kan få lov at føre vores ideer ud i livet. Da dagen oprandt, var det da også os der var mest nervøse. Det var jo os, der havde ansvaret.