Ét efterskoleår svarer til syv menneskeår

Den ene dag tager den anden, og inden man ser sig om, er det først halve år af efterskolelivet fløjet afsted. Introperioden blev til hverdag, som efterfølgende blev til efterårsferie, mere hverdag og så juleferie. Af og til kan det være godt lige at stoppe op og nyde dagen og det helt specielle efterskoleliv.

Ida sidder under nattelampen på værelse 39 i gang med at nedfælde dagens tanker.

En hverdag fyldt med liv

Jeg skriver dagbog hver aften, og selvom jeg ikke lige kan ridse op, hvad jeg har lavet det sidste halve år, så har jeg allerede fyldt 5 bøger med tanker og oplevelser her fra Brejning Efterskole. Om aftenen, når jeg kommer ind på værelse 39 og finder bogen frem, så har jeg aldrig prøvet at være tom for ord. Der har altid været noget at skrive, og det siger måske i virkeligheden alt om det at være på efterskole.

I hverdagen sker der så meget. Ofte er undervisningen nytænkende. I fritiden er der frivillige aktiviteter og hygge med vennerne. Der kan være aktiviteter med alt fra Tirsdags Tosse Turnering, Kris og Monopolet, “Fjællebold” aka fodbold, lygtebold, friluftsprogrammer i Yggen (Yggdrasil, Brejning Efterskoles samlingssal red.), teatersport, småkagebagning, massage og meget mere. Brejning Efterskole emmer af liv og glade dage, og selv på de lidt mere grå dage har der for det meste været lyspunkter.

En helt speciel rejse

Men det er ikke altid, det er oplevelserne, der fylder mest for mig. Ofte er det bare tanker, der skal skrives ned. For at være på efterskole er en kæmpe rejse. En rejse fra en meget tryg og sikker barndom, ind i en mere usikker og helt ny teenageverden. Det er en spændende rejse, men også meget udfordrende. Pludselig går det nemlig op for en, at livet og verden er meget mere nuanceret, end man troede, og man bliver påvirket af mange forskellige mennesker.

Jeg er selv meget ivrig efter at fortælle mine forældre, hvor stor en “forvandling” jeg synes, jeg selv er gået igennem, men det kan jeg ikke. Det er rigtigt svært at sige præcis, hvad ved efterskoleåret, der gør, at man udvikler sig så meget. Jeg laver stadig ting som perleplader og fingermaling, men der er noget ubeskriveligt der alligevel får en til at vokse som menneske. Jeg tror på mange måder, det er den store refleksion over så mange ting, jeg før i tiden aldrig tænkte over, der er med til at gøre forskellen.

Når efterskolen lærer en alt det, man ikke kan lære sig selv

Efterskoleåret forbereder en på livets mange udfordringer, i det det hjælper en med at finde sig selv. Og mest af alt acceptere sig selv, som den man er, så kliché som det lyder. Jeg har i hvert fald fået lettere ved at acceptere mig selv og stå på egne ben. Ikke kun i de praktiske gøremål, men også overfor de beslutninger, jeg træffer, hvilke værdier jeg har eller noget så simpelt som, hvad jeg klæder mig i.

Brejning Efterskole gør noget helt specielt ved en. Jeg oplevede for alvor, hvor ligegyldigt tøj, make-up, iPhones og andre materielle goder er, og det er en meget befriende følelse, som det desværre ikke er specielt mange på vores alder, der oplever. Jeg kan kun give folk ret, når de siger, at ét efterskoleår er det samme som syv menneskeår.