Det var slet ikke så slemt…

Hvad skal der ske? Kommer jeg til at passe ind? Hvad nu hvis der ikke er nogen, der kan lide mig? Har jeg glemt noget? Det er bare nogle få af de tanker, der fløj igennem mit hoved i dagene op til den 7. august – skolestart på Brejning Efterskole.

Jeg tror, at jeg som de fleste nye efterskoleelever var helt vildt nervøs for, hvad der skulle ske, og om man overhovedet ville få nogle venner. Men når jeg nu sidder her i min seng hjemme på weekend, kan jeg faktisk ikke rigtigt forstå, hvorfor jeg var så nervøs!

Alle har været super gode til at tage imod hinanden. Selvom den første dag gik med at sige farvel til sine forældre og høre forskellige taler, kunne jeg mærke, hvor opstemte alle var på at lære hinanden at kende. På et tidspunkt måtte forstanderen Jette endda tysse på nogle af de nye elever midt i sin velkomsttale.

Ingen grund til bekymring

Introugen har også været super god til at lære ens gang at kende! Med nogle små fælles møder og planlægning af gangturen. Uden at tænke over det, havde jeg fået nye venner. Efter den første uge havde jeg også vænnet mig til morgenrutinen. Alle mine ting kunne være i skabet og på værelset. Ja der havde jo slet ikke været nogen grund til at bekymre sig.