Det skulle være så sundt at kede sig

Fingrene danser hen over tastaturet, og i skrivende stund nærmer klokken sig halv otte. Det er Lørdag morgen, og jeg er ”på besøg” hos mor. Jeg har været oppe siden lidt over seks. Mine roomies ville have rystet på hovederne af mig, hvis de vidste det. Men i mit univers er en stille morgen, det bedste man kan ønske sig, fordi der er tid til refleksion over alt det, der sker.

Et projekt til hver dag i ugen

Tankerne flyver tilbage, til ugen der er gået. Mandag var der møde om udlandstur. Tirsdag var der elevrådsmøde. Onsdag skulle hele skolen indlevere pas. Torsdag var der mere planlægning til udlandstur. Bagefter blev der lavet en hurtig brainstorm til et lejrbål, når Guadelouperne og Portugiserne kommer i næste uge. Fredag skulle vi kontakte et asylcenter om vores innovationsprojekt (som er et næsten færdigproduceret spil til indvandrere). Og alt det her er selvfølgelig uden at tælle lektier, vasketøj og andre småprojekter med.

At kunne holde alle boldene i luften

For nogle ville det lyde af meget på en uge, og for andre ville det være peace of cake. Det er ikke altid nemt, slet ikke i de sidste uger op til Udlandsturen. Man kan godt mærke at kroppen er brugt, når vi siger ”god weekend” til hinanden. Når jeg tænker tilbage på de sidste par dage, kan jeg også godt se, at jeg måske fik snerret lidt for meget af en ven, som egentlig bare ville give et kram… eller himlet med øjnene af mine elskede roomies, da de sagde, jeg havde gang i for mange projekter. Jeg ved godt, at de måske har ret engang imellem. Det er nemlig ikke bare nok at lave et godt projekt – det skal helst være bedre end godt. Nogle gange tvivler, man på sig selv, og om man egentlig har styr, på det man laver… og om man i det hele taget selv er god nok. Det tænker jeg meget over, hver gang jeg laver et projekt. I starten af skoleåret ville jeg kaste skylden på mig selv, hvis projektet ikke kørte, som det skulle. Nu ved jeg, at man ikke er alene om ansvaret. Det gælder uanset, om det går skidt eller godt. Men heldigvis er der flest opture på et projekt. Og den allerbedste følelse i verden er, når man kan jonglere med alle boldene i luften på en gang.

Med projekter følger der ansvar

At blive opsat, opslugt og revet med af et projekt er fantastisk. For på Brejning er næsten alt muligt, hvis du bare tør tænke ud af boksen og har en plan. Som projektleder for vores udlandstur har jeg lært, at ting kræver tålmodighed, frustrationsrobusthedskompetence og et kram i ny og næ. Det er et kæmpe ansvar, man har overfor Jette (vores forstander), lærerne, alle sine kammerater og ikke mindst sig selv. Man skal kunne lære, at det er okay, at noget er godt nok, selvom det altid kan blive bedre. Man skal kunne sige fra, når opgaverne bliver for mange, og man skal uddelegere og satse på, at andre har styr på det. Man skal holde hovedet koldt, hvis ting går galt, prioritere… og dertil kommer alt det løse.

At kunne kede sig på den rigtige måde

At kunne lægge sine projekter fra sig en gang imellem og slappe af er svært! For hver gang jeg ikke laver projekter, keder jeg mig, og så kommer jeg til at starte et nyt op. Men jeg har hørt fra en eller anden, at det skulle være sundt at kede sig. Så det øver jeg mig i … altså, at kede mig – uden at starte nye projekter op. Jeg er blevet bedre til at give mig selv fri og ”kede mig”. Det tager noget tid at komme ned i gear, men når det lykkes, er det fedt. Og så har jeg fri til at tumle rundt og lege med alle de skønne mennesker, jeg bor sammen med.

Min stille fri-morgen

Tilbage ved morgenbordet herhjemme, ryster jeg lidt på hovedet af mig selv. Klokken er otte, og jeg har i mellemtiden kværnet to skåle med müsli. Jeg har givet mig selv fri denne weekend, og jeg trækker stikket for en stund. Jeg vil prøve at kede mig resten af weekenden, men lad os nu se om ikke jeg finder på noget sjovt alligevel..