Det bedste er at lave ingenting
Når min mor ringer og spørger, hvad jeg har lavet i dag, og jeg svarer “Ingenting…”, så spørger hun igen: “Hvad er så ingenting?”
Det skal man naturligvis lige tænke lidt ekstra over. For umiddelbart er ingenting jo ingenting. Man laver vel ikke noget… men jo – det gør man faktisk alligevel. Så velkommen til en historie om “ingenting”.
En cykeltur
På BE er en cykeltur et eksempel på “ingenting”. Det er jo bare noget, man gør, og noge man nyder at gøre. Når man cykler en tur, er det ofte sammen med nogen, og man får sig en lang snak om alt muligt, som enten går en på, eller noget godt, der er sket. Det er ingenting, og alligvel får man drøftet alt mellem himmel og jord
Snak i timevis
Snakke i timevis. Det er noget, vi gør meget her på Brejning. Derhjemme sidder man ikke så tit og bare og snakker i timevis. Men her på skolen, er det noget helt andet, for man har nyt hver gang, man sætter sig med en kammerat.

At lave ingenting. En is i det fri med gode venner.
Nyd hinandens selskab
På den måde bliver det bare at være sammen til “ingenting” her på skolen. Hvis jeg var derhjeme, og min mor havde spurgt, hvad jeg skulle lave i dag, havde det nok ikke været ingenting. Men på en efterskole er det anderledes – måske fordi vi hele tiden har hinanden lige ved hånden, så det er så let som ingenting at nyde hinandens selskab.