Den mest fantastiske aften…
DelSammen går vi ned i hallen, hvor vi skal have taget billede. Ikke min yndlingsbeskæftigelse, men det går. Mine øjne titter forsigtigt ind i spisesalen. Der er to lange borde, pænt dækkede med glimmer. I loftet hænger istapper, og i vinduerne hænger de fineste små snefnug.
Forberedelser, forberedelser og forberedelser…
De sidste mange uger har der nærmest dagligt været pakker med diverse gallakjoler i. I hjørnerne stod pigerne konstant og sludrede om alt fra sko til partnere. Og drengene. De har også haft travlt. De havde deres sag for med at spørge en pige ud. Det skulle jo også gøres inden det var for sent, og en anden havde snuppet hende. For de fleste lykkedes det.
Is med næsen?
Jeg sætter mig på stolen, lige som lærerne kommer ind med store sølvfade og små dressingskåle. Gallaaftenen er endelig begyndt. Overfor mig er Signe og Sebastian allerede begyndt at smøre glimmer i hovedet på hinanden. Lidt senere, lidt længere nede af bordet, er Elena og Mutsi begyndt at spise is med næsen. Ja – på Brejning Efterskole er man altid i godt selskab.
Lanciers… fik vi næsten lært
Som en anden del af galla har vi alle sammen lært at danse lanciers. En ikke helt nem dans når der går en måned mellem øvelse og udførsel. Men danset det fik vi da. Resten af aftenen gik med snak, grin og lidt flere billeder, inden vi efter normal sengetid begav os mod vores værelser. Da jeg endelig lagde hovedet på puden og trak dynen op om ørene, var det med et hoved fyldt med tanker om en af de mest fantastiske aftener nogensinde på efterskolen.
